Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordkorea forsøger men fejler affyring af to missiler

På to uger har Nordkorea tre gange forsøgt at affyre Musudan-missiler, men det er endnu ikke lykkedes.

Seoul: Nordkorea har det seneste døgn forsøgt at affyre to kraftfulde, ballistiske missiler - men uden succes.

Prøveaffyringerne var planlagt til at ske før en stor kommunistisk partikongres, der indledes i næste uge ifølge sydkoreanske medier.

Inden kongressen er landets øverste leder, Kim Jong-un, angiveligt meget ivrig for at fremstå som en magtfuld mand med et potent arsenal af farlige våben.

Det amerikanske forsvar bekræfter, at man har registreret de to test. Det hedder i en meddelelse fra forsvaret, at missilerne ikke udgjorde en trussel mod USA.

Ifølge nyhedsbureauet Yonhap i Sydkorea blev der torsdag morgen gjort et forsøg på at affyre et Musudan-missil. Et nyt forsøg blev gjort senere på dagen.

Yonhap rapporterer, at begge prøveaffyringer fejlede, og at missilerne var faldet til jorden.

Hvis de to forsøg bekræftes, vil det være tredje gang på blot to uger, at nordkoreanerne uden held forsøger at affyre et Musudan-missil.

Musudan har en rækkevidde - hvis de kommer rigtigt afsted - så de kan ramme en amerikansk base på Guam i Stillehavet.

Den første prøveaffyring 15. april endte med, at missilet eksploderede kort efter affyringen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.