Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordkorea-ekspert afviser at FN's sanktioner har effekt

FN beslutter gang på gang at straffe Nordkorea med sanktioner, men det nytter ikke, siger ekspert.

FN har vedtaget skærpede sanktioner mod Nordkorea som en reaktion på landets prøveaffyringer af langtrækkende missiler. På billedet jubler den nordkoreanske leder Kim Jung-un efter en succesfuld testaffyring af et missil. Scanpix/Str
FN har vedtaget skærpede sanktioner mod Nordkorea som en reaktion på landets prøveaffyringer af langtrækkende missiler. På billedet jubler den nordkoreanske leder Kim Jung-un efter en succesfuld testaffyring af et missil. Scanpix/Str

København. Det er ikke til at få øje på en positiv effekt af, at det internationale samfund gentagne gange har skærpet sanktionerne mod Nordkorea.

Det vurderer Geir Helgesen, som er direktør ved Nordisk Institut for Asienstudier.

- Sanktionerne virker ikke. Men i forhold til Nordkorea har verdenssamfundet besluttet, at vi vil straffe yderligere. Det bygger på en forestilling om, at straf vil have en positiv virkning i det lange løb, siger Geir Helgesen.

- Vi kan tage vores egen lille bandekrig. Put en fyr i spjældet og giv ham ni måneder eller tolv måneder. Er der nogen forskel, og hjælper det? Bliver han flinkere ved de 12 måneder end ved de ni?

Som en reaktion på Nordkoreas to seneste prøveaffyringer af langtrækkende raketter vedtog FN's Sikkerhedsråd lørdag enstemmigt at skærpe sanktionerne mod Nordkorea.

- Det er nærmest den eneste måde, at det internationale samfund relativt nemt kan agere på, siger Geir Helgesen.

Problemet med sanktionerne er, at det har en positiv symbolsk effekt uden for Nordkorea, mens det i Nordkorea har en negativ symbolsk effekt, fordi sanktionerne går ud over de forkerte.

- Det er ikke landets ledelse, som er målet for sanktionerne. Der er ingen, som tror på, at landets leder eller hans mænd får mindre at spise på grund af de sanktioner, siger Geir Helgesen.

- De er tænkt uden at det er sagt som en stramning, der får økonomien til at bryde sammen. Og hvis det sker, så er det de fattige, og dem der bor længst væk fra hovedstaden, som bliver ramt først, siger han.

Nordkoreas nærmeste allierede, Kina, valgte også at støtte de nye sanktioner ved afstemningen i Sikkerhedsrådet.

Samtidig har Kinas udenrigsminister, Wang Yi, opfordret sin nordkoreanske kollega til at stoppe provokationerne og missilaffyringerne.

- Det har betydning, at Kina på udenrigsministerniveau beder Nordkorea tage den med ro, vurderer Geir Helgesen.

Wang Yo opfordrede også USA og Sydkorea til "at stoppe med at øge spændingerne". I stedet bør landene vende tilbage til forhandlingerne.

- Man skal lægge mærke til, at Kina samtidig siger til USA og Sydkorea, at de skal lade være med at spille for meget med musklerne, fordi det virker provokerende på Nordkorea, siger Geir Helgesen.

- De bliver nødt til at dæmpe deres militære manøvre, fordi det giver Nordkorea argumenter for at fastholde deres missil- og atomudvikling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.