Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordirsk partileder tager til London for at mødes med May

De konservative og nordirsk parti gør fremskridt i drøftelser om aftale, der kan sikre ny regering.

Den britiske premierminister, Theresa May, og lederen af det nordirske parti DUP (Det Demokratiske Unionistparti), Arlene Foster, skal mødes tirsdag i Downing Street. Det oplyser Sky News.

»Vi havde gode drøftelser lørdag med de konservative om, hvordan vi kan støtte dem i dannelsen af en national regering, som kan bringe stabilitet til nationen.«

»Disse drøftelser fortsætter. Vi har gjort gode fremskridt, men drøftelserne fortsætter,« siger Arlene Foster.

Downing Street meddelte lørdag, at der var opnået enighed om »udkastet til en principaftale« med DUP. Men det nordirske parti såede tvivl om oplysningerne få timer senere og nedtonede enigheden.

»Samtalerne har indtil videre været positive. Diskussioner vil fortsætte i næste uge om detaljerne i en aftale for det nye parlament,« hed det i en erklæring fra det nordirske parti.

Det nordirske partis udmelding var ydmygende for Mays konservative parti. Den tyder på, at det lille parti ikke nødvendigvis bliver en let partner for den planlagte mindretalsregering.

Tidligt søndag udsendte Downing Street en omhyggeligt formuleret erklæring. Den handlede om, at May har talt med DUP »om at afslutte en aftale i den kommende uge«.

May har de seneste dage kæmpet med at smede en regering. Det sker, efter at Det Konservative Parti mistede dets absolutte flertal i torsdagens parlamentsvalg.

Den konservative leders autoritet er stærkt svækket, efter at de konservative gik tilbage ved valget.

Oppositionslederen Jeremy Corbyn fra arbejderpartiet Labour siger, at May bør tvinges til at gå af, og at han kan erstatte hende.

Der er også konservative, som ikke holder sig tilbage med kritiske udmeldinger.

»Theresa May er en død person, som stadig bevæger sig. Det er kun et spørgsmål om, hvor længe hun skal sidde på dødsgangen,« siger den tidligere konservative finansminister George Osborne, som blev afskediget af May sidste år.

De ti mandater, som DUP vandt ved valget, er sammen med de 318 konservative mandater nok til at give May et flertal, så Det Konservative Parti kan gennemføre politik. Der er 650 sæder i Underhuset.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.