Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordatlantens vildmænd erobrer Europas hjerte: Nu vil de gå hele vejen

Det er ikke tilfældigt, at det går så godt med Island og fodbolden, for det ligger i islændingenes natur at arbejde hårdt og målrettet for det, de vil. Og nu vil de vinde EM.

Trøjen røg af, men anførerbindet blev siddende på den stærkt tatoverede overarm, da Aron Gunnarsson tog sin ellevilde æresunde på stadion i franske Nice sent mandag aften. Han og de andre islændinge sendte et sensationelt signal til fodboldverdenen, da de slog England ud af EM. Foto: Tibor Illyes/EPA
Trøjen røg af, men anførerbindet blev siddende på den stærkt tatoverede overarm, da Aron Gunnarsson tog sin ellevilde æresunde på stadion i franske Nice sent mandag aften. Han og de andre islændinge sendte et sensationelt signal til fodboldverdenen, da de slog England ud af EM. Foto: Tibor Illyes/EPA

Da vulkanen med det svære navn Eyjafjallajökull gik i udbrud i Island i foråret 2010, lammede den flytrafikken i Europa i flere dage. Den sendte en 17 kilometer høj askesky i vejret, som holdt fly på jorden tusind kilometer væk. De fleste uvejr, der stopper trafikken, går over efter få timer, og årsagerne til aflyste flyafgange findes der som regel også en overskuelig løsning på. Men der var ikke noget, europæerne kunne stille op mod de islandske naturkræfter.

I disse dage udspiller der sig en lignende situation ved EM i Frankrig.

Europa er magtesløs overfor de islandske kræfter igen, men denne gang sidder de i benene på 23 mænd. For første gang nogensinde har Island kvalificeret sig til Europamesterskabet, og efter mandagens 2-1 sejr over England er de tilmed kommet i kvartfinalen. Man behøver næppe beskrive jubelscenerne på tribunerne i Nice eller foran storskærmen i Reykjavik, for de er for længst blevet folkeeje verden rundt.

Alle kender videoerne med de ekstatiske islændinge, som for få år siden ikke engang var en miniputnation i fodboldverdenen, men et fiktivt eventyrland. Det bekræfter søgestatistikkerne hos Google, for ikke siden det førnævnte vulkanudbrud i 2010 er »Island« blevet søgt på så ofte.

I Reykjavik var gaderne fyldt med mindst 10.000 lykkeberusede øboere, som først så kampen og siden festede hele natten. De fandt dog også tid til at gå på nettet for at søge efter flybilletter til Paris på søndag, hvor kvartfinalen mod Frankrig spilles. Trafikken var så voldsom, at det islandske selskab WOW Airs hjemmeside gik ned. En tiendedel af befolkningen har allerede fundet vej til Frankrig, og nu synes det som om, at resten af landets 330.000 indbyggere vil med til festen.

Begejstringen er heller ikke til at skjule hos formanden for Islands Fodboldforbund, Geir Thorsteinsson, da Berlingske fanger ham i telefonen fra Frankrig.

»Jeg er meget glad! Det var et historisk øjeblik for os, for det var første gang, vi spillede mod England i en konkurrence, så vi har ventet på det her, nærmest siden vi grundlagde foreningen for 70 år siden. At slå England i den første kamp, vi nogensinde spillede mod dem, har været mere end en drøm,« siger han.

Ud af hiet

Det er 70 år siden, at Islands fodboldforbund blev stiftet, men det er først i løbet af de seneste 20 år, at sporten for alvor har fået greb om befolkningen. For bare ti år siden havde Island ikke engang indendørs fodboldhaller, så spillerne måtte enten gå i hi eller forsøge at træne i det aggressive vejr, der kendetegner Nordatlanten om vinteren.

Men pludselig skete der noget. Fodbolden blev en høj prioritet, og den ene fodboldhal efter den anden skød op rundt omkring på vulkanøen. Der blev også hentet og uddannet trænere til alle spillere – også til børnene, hvor forældrene måtte vige.

»Vi har arbejdet rigtigt hårdt og længe for at forbedre islandsk fodbold. Det er klart, at faciliteter og veluddannede trænere spiller ind. Der er mange faktorer, men den vigtigste for landsholdet lige nu er, at vi har en gylden generation af islandske spillere, sådan at vi kan lave så godt et hold her. Derfor: Nej, jeg er ikke overrasket over de gode resultater, men jeg er overrasket over, hvor hurtigt vi ser dem,« siger Geir Thorsteinsson.

Det hårde arbejde bar hurtigt frugt. På kun tre år er Island rykket 190 pladser opad i FIFAs internationale rangeringer. Det islandske fodboldlandshold har på grund af den kedelige fortid kun kunnet overraske positivt. Derfor var kvalifikationen til EM i sig selv en sensation, og derfor er hver sejr et nyt højdepunkt.

De islandske spillere bliver foruden en uendelig række af vulkanudbrudsmetaforer kaldt for vikinger af måbende fodboldtilhængere verden over.

»Det er på mange måder sandt, at de er nogle vikinger. De er vilde, spontane og hårdtarbejdende, og derfor er det godt, de har fået Lars Lagerbäck til at styre deres vildskab i den rigtige retning. Han er den taktiske mastermind,« siger Geir Thorsteinsson om Islands svenske landsholdstræner.

Træneren som præsident

Begejstringen for den svenske træner er så stor, at 30 mennesker ifølge det islandske onlinemedie Iceland Review stemte på Lars Lagerbäck ved præsidentvalget i lørdags. Stemmerne var ugyldige, for Lagerbäck stillede naturligvis ikke op. Det gjorde historikeren Gudni Johannesson, en meget atypisk præsidentkandidat, til gengæld.

Han blev valgt med en overvældende andel af stemmerne, selv om det kun er et par måneder siden, han besluttede sig for at stille op. Beslutningen tog han i kølvandet på Panama-skandalen, hvor Islands statsminister blev afsløret i at have millioner i skattely og måtte gå af, og den siddende præsident også meldte sin afgang i kølvandet på sagen. Der var ingen vej udenom, for islændingene har haft deres andel af grådige finansfolk, som smadrede landets økonomi og efterlod landet nærmest bankerot i 2008.

I dag siger islændingene, at krisen har ændret deres prioriteringer i livet og bragt dem sammen. Nu bringer både den nye præsident og fodboldlandsholdet dem endnu tættere sammen. Fodboldforbundets formand kalder det magi, og han er vild med at se, hvordan de islandske fodboldherrer bliver sammenlignet med det danske EM-hold fra 1992.

»Jeg vil mene, at de to hold helt klart kan sammenlignes. Det er nogle små hold, som kæmper mod de store og vinder alligevel. Men vigtigst af alt har de kampgejsten tilfælles, sådan at spillerne selv tror på det. De er helt overbeviste om, at de kan vinde mesterskabet,« siger Geir Thorsteinsson.

Den islandske arbejdsmoral

Spørgsmålet, som alle vil have besvaret, er, hvad det er med de islændinge, der får dem til at brage ind i den ene store fodboldnation efter den anden med selvsikkerhed og vikingebrøl, som får modstanderne til at ryste af skræk.

Danske Henrik Bødker, der er tidligere fodboldspiller i Island og målmandstræner i KR Reykjavik, mener, at forklaringen skal findes i den islandske arbejdsmoral – og den islandske måde at træne fodbold på.

»Islændinge arbejder hårdt, meget hårdt, og gør en dyd ud af at arbejde meget. De fleste har f.eks. to job ret tidligt, mens de danske unge er mere tilbøjelige til at tage sabbatår og holde tænkepauser. Der har så nok manglet en tro på og en vilje til at vinde på fodboldlandsholdet, sådan at det ikke bare var nok at gøre det godt nok,« siger Henrik Bødker og fortsætter:

»Men de er nogle holdspillere og har en unik måde at træne på, fra spillerne er helt unge. I Danmark har vi en tendens til at plukke de åbenlyse talenter ud og isolere dem fra de andre, men det gør man ikke heroppe. Her holder man dem sammen, og det tror jeg er med til at skabe det teamwork, der har bragt landsholdet så langt.«

Noget andet, der hjælper på fremdriften, er folkestemningen og den kollektive fodboldekstase, som islændingene har været i, i nogle år nu. Det er særligt engelsk fodbold, som engagerer folket.

»Fodbold er helt enormt populært og særligt engelsk fodbold. Hvis du går ind i et hvilket som helst hjem og spørger en islandsk far, mor eller søn, så har de helt sikkert et engelsk favorithold, og det er sikkert ikke det samme. Engelsk fodbold har en helt særlig status, og det er derfor, det var så vildt, da vi slog England i mandags,« siger Henrik Bødker.

Ud over drømmeresultatet bliver kampen husket for den islandske fodboldkommentators skingre jubelskrig – og den frygtindgydende vikinge-chant, som landsholdet klappede i gang i takt med publikum efter kampen. Det er et kampråb, som islændingene har taget til sig udefra, og kraften og galskaben i det har gjort det berømt ved EM. Det får nemlig de vilde mænd fra nord, som pludselig kan spille fodbold, til at ligne farlige vikinger.

»De dyrker virkelig vikingeattituden, når anføreren stiller sig op og klapper på den måde med sit store fuldskæg. Det tror jeg er helt bevidst,« siger Henrik Bødker, som er varsom med at spå om, hvordan det islandske fodboldeventyr ender.

»De bør jo nok ryge ud på søndag, når de møder Frankrig. Men jeg troede ikke, at de ville komme så langt, så jeg tør ikke gætte på, hvad der kommer til at ske,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.