Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nogle faster i ramadanen - andre holder vejret

Mens nogle moskeer holder åbent hus i ramadanen i fordomsbekæmpelsens navn, opfordrer Islamisk Stat til at skrue op for angrebene. Bliver ramadanen i år en blodig gentagelse af 2015 og 2016?

Eb bod med kopier af Koranen ved den centrale moske i Lagos. Den muslimske fastemåned ramadanen begyndte fredag aften.. / AFP PHOTO / PIUS UTOMI EKPEI
Eb bod med kopier af Koranen ved den centrale moske i Lagos. Den muslimske fastemåned ramadanen begyndte fredag aften.. / AFP PHOTO / PIUS UTOMI EKPEI

MELLEMØSTEN: Der er intet, der som ramadanen, den muslimske fastemåned, tydeligere viser krigen inden for islams egne rækker.

En splid mellem de muslimer, som anser ramadanen for at være en religiøs fest i fordybelsens navn, og de muslimer, som tager afsæt i højtiden til at sprede mest mulig terror.

Ramadanen er måneden, hvor begge lejre tager et ekstra skridt for at vise, at netop deres tolkning af islams niende måned, er den sande. En tid, hvor den ene lejrs muslimer beskylder muslimerne i den anden lejr for ikke at være rigtige muslimer.

Moskeer i en række lande holder åbent hus for at vise, at den »sande islam« både er en gæstfri og selvransagende størrelse, der tager ramadanens budskab om gode gerninger og forsoning, alvorligt.

»Ramadanen er en måned af fred, godhed og gavmildhed, hvor vi spiser sammen og takker Gud for den mad, fred og mangfoldighed vi har,« siger Ahmad Sheheed, præsident for det islamiske center i New Jersey til USA Today.

Efter terrorangrebet i Manchester holder hans moske dørene åbne for det brede publikum for at videregive et budskab om, at islam ikke er Islamisk Stat.

I den mundtlige overlevering af profeten Muhammeds budskaber står der, at »enhver, der faster under ramadanen ud fra oprigtig tro og håb om at modtage Allahs belønning, vil få alle sine synder tilgivet«.

Men sideløbende med åbning af døre spredes frygten for, at den muslimske fastemåned igen kan blive en blodig omgang.

For Islamisk Stat, der anser sig selv for at repræsentere den korrekte og ufortyndede tolkning af islam, har offentliggjort en særlig ramadanvideo, hvor kalifatets jihadister og følgere opfordres til at føre »åben krig« mod de vantro.

»Jeres angreb mod de såkaldte uskyldige og civile er elsket af os og de mest effektive, så gør det og modtag en stor belønning eller martyrdom i ramadanen,« lyder opfordringen, der er blevet offentliggjort på sociale medier og i IS-magasinet Rumiyeh.

Chris Phillips, tidligere chef for Storbritanniens anti-terror og sikkerhedskontor, anser ramadanen for at være en særligt farlig måned.

»Islamisk Stat opfordrer sine følgere til at gøre en indsats i denne måned. Jeg vil opfordre alle til at være på vagt og rapportere enhver form for mistanke til politiet,« siger han til Daily Star.

Den canadiske terrorforsker Amarnath Amarasingam kalder i en artikel i The Atlantic Islamisk Stats tolkning af ramadanens budskaber for »pervers«, og han vurderer, at nye angreb kan være på vej.

»Mens Islamisk Stats ledelse langsomt sættes ud af spil, og kampagnerne mod Mosul og Raqqa vinder frem, vil Islamisk Stat med garanti forsøge at vise sin styrke,« skriver Amarnath Amarasingam.

Taleban har taget ansvaret for det første tilfælde af vold under ramadanen – et bilbombeangreb, som lørdag morgen dræbte 12 i det sydøstlige Afghanistan – og de seneste to år har Islamisk Stat gjort alvor af sine ramadantrusler. I 2015 blev en shiamoske ramt i Kuwait, og 40 mennesker, primært turister, blev mejet ned på stranden i den tunesiske by Sousse den samme dag. I løbet af ramadanen i 2016 udførte IS angreb i lufthavnen i Istanbul, i Orlando og en bølge af selvmordsaktioner i Bagdad. Selv en moske i den hellige saudiarabiske by Medina blev angrebet af Islamisk Stat.

Netop hændelsen i Medina havde den største symbolske værdi. For det var  ifølge muslimsk tradition her, at islams første store ramadanslag mellem profeten Muhammed og hans følgere på den ene side og »de vantro« fra Mekka på den anden side blev udkæmpet. Profeten sejrede og Badr-slaget, som det kaldes, anses for at være et af de mest afgørende i islams tidlige historie. Et slag, hvor »rettroende« sejrede over »vantro«, og hvorfra Islamisk Stat henter inspiration til sin nutidige »os og dem«-kamp.

Den kamp beskrev Fareed Zakaria, klummeskribent og TV-vært, allerede i 2014 i Washington Post som »islams interne ekstremistiske kræftsvulst«.

»Et lille mindretal af muslimer hylder vold og intolerance. Nogle konfronterer disse ekstremister, men ikke mange nok, og protesterne er ikke højlydte nok,« skriver han.

Den pakistanske journalist og forfatter Ahmad Rashid har en forklaring på, hvorfor islam kæmper en bitter intern kamp, hvor inspiration til åbne døre og terrortrusler hentes fra samme religiøse tekster.

»Den muslimske verden er dybt splittet, og årsagerne til den muslimske diskurs ligger først og fremmest begravet i den muslimske verden,« siger Ahmad Rashid i et foredrag i Carnegie Hall for Ethics.

Derfor er ramadanen også en splittelsens tid. En måned, hvor den muslimske verden mærker det interne jordskælv allermest. Måneden, hvor tilhængerne af gode gerninger ydmyges i religionens navn, hver gang en terrorist bruger samme fastemåned og religiøse grundlag som inspiration til at trykke på selvmordsknappen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.