Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nødvendighedens politik

Forleden kunne man i 21 Søndag høre den radikale politiker Ida Auken sige, at halvdelen af arbejdsstyrken formentlig ikke har de digitale kompetencer, der skal til, når robotterne i nær fremtid overtager halvdelen af danske arbejdspladser.

Arkivfoto. Forleden kunne man i 21 Søndag høre den radikale politiker Ida Auken sige, at halvdelen af arbejdsstyrken formentlig ikke har de digitale kompetencer, der skal til, når robotterne i nær fremtid overtager halvdelen af danske arbejdspladser.
Arkivfoto. Forleden kunne man i 21 Søndag høre den radikale politiker Ida Auken sige, at halvdelen af arbejdsstyrken formentlig ikke har de digitale kompetencer, der skal til, når robotterne i nær fremtid overtager halvdelen af danske arbejdspladser.

Jeg tænkte på, om Donald Trump kunne have sagt det samme. Jeg tror det ikke. Jeg tror, han snarere ville love at nedkæmpe robotterne. Og meget muligt er det en væsentlig forklaring på, at han blev valgt.

I det nye nummer af Ræson skriver professor Mikkel Vedby Rasmussen således, at globaliseringen sluttede 8. november 2016 med valget af Trump. Og han fortsætter: »Det betyder ikke, at de globale produktionsmønstre og sociale netværk er forsvundet; containerskibene sejler stadig, og Facebook kører fint – men den måde, Vesten har forstået og udnyttet disse globale forhold på, har forandret sig for altid.

Valget af Donald Trump som USAs præsident var ikke alene et valg af en person, men også et fravalg af en idé, ideen om globalisering.«

Og hos den britiske politiske filosof John Gray finder Vedby Rasmussen forklaringen på, at Trumps valgsejr er kommet bag på så mange. De har betragtet globaliseringen som uafvendelig, som en fremadskridende proces, som mennesker kun havde meget ringe indflydelse på. Fuldstændig som marxisterne bare vidste, at det ville ende med kommunisme, og kristne med Jesu genkomst. Nu viser det sig så pludselig, at man kan blive præsident på at love, at mennesker ikke er prisgivet udviklingen.

Globalisering er ikke en naturlov, man bliver nødt til at underlægge sig.

Og noget tyder faktisk på, at globaliseringen kan – om ikke styres – så i hvert fald påvirkes.

Af en artikel fra netmediet Zetland fremgår det, at den internationale handel for første gang siden Anden Verdenskrig er faldet i en periode med vækst. Både i USA og EU er den internationale handel holdt stagneret.

»I det første kvartal af 2016 stod den globale handel stille, og i andet kvartal faldt den endda med 0,7 procent. Det viser tal fra CPB World Trade Monitor, en hollandsk analyseenhed, der er førende på området. Den internationale handel steg så lidt igen i sommer, men faldt endnu en gang i den senest målte måned, september, med 0,4 procent. For hele Eurozonen var faldet i september 0,9 procent. Også i USA har man set en mindre handel (mere præcist et fald på 470 milliarder dollar i årets første ti måneder)«, skriver Hakon Mosbech fra Zetland.

Nedgangen i den internationale handel er heller ikke det eneste eksempel på, at politik kan sætte grænser for globaliseringen.

I 2015, rekordåret for tilstrømning af asylansøgere, rejste EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker rundt med det budskab, at folkevandringen var et faktum, som ikke kunne bremses: Migranter skulle fordeles, de kunne ikke standses. I dag standses de rask væk i Grækenland og Italien og kommer ikke videre nordpå som følge af lukningen af Balkanruten og grænsekontroller inden for det før grænseløse Schengen.

Italien og Grækenland har ikke fundet en løsning, bestemt ikke, men i det øvrige EU er flygtningestrømmen bremset så meget, at den ikke påkalder sig den samme opmærksomhed som tidligere. Den fremstår ikke længere uafvendelig.

Drivkraften bag det opgør mod de regerende magtpartier, som pågår overalt i Vesten, er formodentlig i høj grad et opgør med forestillingen om, at vi er prisgivet politiske naturlove. De protestpolitikere, der stormer frem, har det til fælles, at de lover at tilbageerobre kontrollen: At gøre en ende på uafvendeligheden. Politisk fatalisme er yt. Der er simpelthen stemmer i at fastholde, at politik laves for borgerne i Vesten og hverken for en abstrakt udviklings eller abstrakte princippers skyld.

Det skal ikke misforstås: Det er helt legitimt at gå ind for robotisering. Eller at krigsramte syrere, irakere, afghanere og yemenitter bør tilbydes asyl i EU. Eller at globaliseringen ikke kan gå stærkt nok, fordi den skaber vækst og velstand.

Men det vil være klogt af politikere ikke at præsentere sig som blinde agenter for en ubønhørlig udvikling, men i stedet bruge argumenter: At det er noget, de vil, og ikke noget vi skal.

Alternativt vil politikerne hurtigt opdage, at valget af dem i hvert fald ikke er spor uafvendeligt.

Anna Libak er Berlingskes udlands- redaktør og konstitueret chefredaktør

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.