Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nigerianske soldater stormer Boko Harams sidste højborg

De militante islamister i Boko Haram har hovedsæde i skoven Sambisa, som onsdag angiveligt er blevet stormet af nigerianske regeringsstyrker.

NIGERIA: Nigerianske soldater har angiveligt stormet terrorbevægelsen Boko Harams sidste kendte højborg i Nigeria, skriver Reuters. Soldaterne blev bakket op af krigsfly, da de onsdag indledte angrebet på Boko Haram i Sambisa-skoven.

Nigerias hær har de seneste par måneder fået støtte fra nabolandene Tchad, Niger og Cameroun, der har lanceret fælles angreb i et forsøg på at tilintetgøre Boko Haram, der især hærger i den fattige nordlige del af Nigeria.

Sambisa-skoven ligger i det nordøstlige Nigeria omkring 100 kilometer fra landsbyen Chibok, hvorfra Boko Haram bortførte over 200 kristne skolepiger for et år siden.

Myndighederne mener, at pigerne bliver holdt fanget i skoven, selvom amerikanske rekognosceringsdroner ikke har kunnet finde dem trods talrige forsøg.

De nigerianske myndigheder har endnu ikke bekræftet angrebet på Sambisa-skoven, men en talsmand fra Tchads hær bekræfter over for Reuters, at man har soldater klar til at gå ind i skoven fra grænsen til Cameroun.

I begyndelsen af året kontrollerede de militante islamister fra Boko Haram et område på størrelse med Belgien, men i årets første måneder har regeringsstyrkerne vundet ind.

Boko Haram formår dog stadig at udføre dødelige angreb på civilbefolkningen i det nordlige Nigeria. Senest fik 12 personer skåret halsen over fredag, hvor hæren forsøgte at evakuere området omkring Boko Harams tidligere hovedkvarter i byen Gwoza.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.