Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nigeria vil forhandle med Boko Haram om bortførte skolepiger

Forhandlinger frem for militær handling skal redde de 110 skolepiger, som Boko Haram har bortført i Nigeria.

110 skolepiger blev i februar bortført fra en skole i byen Dapchi i det nordøstlige Nigeria. Scanpix/Aminu Abubakar/arkiv
110 skolepiger blev i februar bortført fra en skole i byen Dapchi i det nordøstlige Nigeria. Scanpix/Aminu Abubakar/arkiv

Abuja. Den nigerianske præsident lægger op til forhandlinger med Boko Haram om de 110 skolepiger, som den ekstremistiske gruppe bortførte i februar.

Præsident Muhammadu Buharis kontor siger således, at man for at undgå dødsfald blandt de bortførte ikke vil skride til militær handling.

- Nigeria foretrækker at få de bortførte piger tilbage i live, og det er derfor, at man har foretrukket forhandlinger frem for en militær aktion, lyder det i en udmelding fra Buharis kontor.

Udmeldingen kommer efter et møde mellem Buhari og USA's udenrigsminister, Rex Tillerson. Her diskuterede de to brugen af forhandlinger for at redde de 110 skolepiger.

Pigerne blev 19. februar bortført fra en skole i den nordøstlige by Dapchi.

- Præsident Buhari understreger, at Nigeria samarbejder med internationale organisationer og forhandlere for at sikre, at pigerne bliver løsladt uden at blive gjort fortræd af bortførerne, lyder det fra præsidentkontoret.

Præsident Buhari takker samtidig USA for at hjælpe Nigeria i kampen mod Boko Haram. Han udtaler, at de nigerianske styrker er gode, men mangler træning og ordentligt udstyr.

Det er ikke første gang, at Boko Haram foretager bortførelser.

Tilbage i 2014 bortførte den ekstremistiske gruppe flere end 270 skolepiger fra Chibok, der også ligger i det nordøstlige Nigeria. Omkring 100 af de piger bliver stadig holdt fanget af Boko Haram.

Boko Haram har dræbt mindst 20.000 mennesker siden 2009.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.