Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nigeria bliver verdens tredjemest folkerige land

Det vestafrikanske land Nigeria har i dag verdens syvende største befolkning. Men inden 2050 overtager landet USA's tredjeplads.

Børn i Niger, der har verdens højeste fødselsrate
Børn i Niger, der har verdens højeste fødselsrate

Ryk sammen! Verdens befolkning vokser fortsat hurtigt, og om blot 13 år skal der være plads til en milliard flere.

Det fremgår af den spritnye befolkningsfremskrivning foretaget af FN.

»Verdens befolkning, der lige nu tæller 7,6 milliarder mennesker, forventes at nå 8,6 milliarder i 2030,« fremgår det af rapporten, der anslår, at tallet vil vokse til 9,8 milliarder i 2050 og 1,4 milliarder yderligere i 2100.

Nigeria, hvis befolkning i dag tæller knap 200 millioner, har en af verdens højeste fødselsrater og ventes inden 2050 at rykke ind på pladsen som klodens tredje største land målt på befolkningens størrelse.

Tredjepladsen indtages i dag af USA, mens Nigeria i øjeblikket har verdens syvende største befolkning med Pakistan, Brasilien og Indonesien på plads nummer seks, fem og fire.

Mere migration

Udvandringen til bedre stillede og mere udviklede dele af verden forklares ofte med manglende muligheder og arbejdsløshed i de lande, migranterne forlader. Arbejdsløsheden og de andre problemer, som får folk til at bryde op, hænger sammen med meget høje fødselsrater, og det er ikke mindst en udfordring i Afrika – og ikke kun i Nigeria, der i de seneste par år har et af de afrikanske lande, hvorfra der kommer flest migranter og flygtninge til Europa.

»Fra 2017 til 2050 forventes det, at halvdelen af verdens samlede befolkningstilvækst vil være koncentreret i blot ni lande: Indien, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan, Etiopien, Tanzania, USA, Uganda og Indonesien,« hedder det i FN-rapporten World Population Prospects: The 2017 Revision.

De ni lande er rangordnet efter deres forventede befolkningstilvækst, og seks af landene er altså fra det afrikanske kontinent.

Samlet set regner FN med, at 26 af Afrikas 54 nationer vil have mindst dobbelt så mange indbyggere inden 2050.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.