Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ni personer dræbt i skudveksling på filippinsk turistø - islamistisk gruppe mistænkes

Den islamistiske gruppe Abu Sayyaf formodes at være involveret i en skudveksling, hvor ni personer er døde.

Filipinske soldater ombord på et køretøj. Situationen på turistøen Bohol er meget anspændte; ni personer, deriblandt en politimand, blev i dag dræbt i skudvekslinger med den islamistiske organisation Abu Sayyaf.
Filipinske soldater ombord på et køretøj. Situationen på turistøen Bohol er meget anspændte; ni personer, deriblandt en politimand, blev i dag dræbt i skudvekslinger med den islamistiske organisation Abu Sayyaf.

Ni personer er døde i en skudveksling på den populære filippinske turistø Bohol.

Tre soldater og en politimand er blandt ofrene, og den islamistiske gruppe Abu Sayyaf formodes at være involveret.

Fem formodede gerningsmænd blev samtidig dræbt.

Abu Sayyaf var i mange år regnet som en del af det militante netværk al-Qaeda. Siden har den islamistiske bevægelse dog erklæret troskab til Islamisk Stat (IS).

Gruppen går ofte efter at ramme eller kidnappe udlændinge.

For bare få dage siden advarede USA og Australien deres indbyggere om risikoen for kidnapninger i Bohol eller nær øen Cebu. Tirsdag kom Storbritannien med en lignende rejseadvarsel.

Bekymringen er stor hos de lokale, fortæller Khent Guimalan, der arbejder på det lokale resort Bohol Beach Club.

- Vi er meget bekymrede. Vi er bange for gidselsituationer, siger Khent Guimalan.

- Borgmesteren og politiet har skærpet sikkerheden. Der er kontrolpunkter alle vegne, siger hun.

Hun tilføjer, at hoteller i Panglao-området, der ligger tæt på Bohol, er fuldt bookede indtil næste uge. Mange turister tager nemlig på påskeferie i området.

Efter angrebet har myndighederne udsendt billeder af mistænkte Abu Sayyaf-medlemmer i håb om, at lokale vil rapportere mistænkelig adfærd. Det fortæller Khent Guimalan.

Militæret forsøger at forhindre konflikten i at eskalere, fortæller talsmand Medel Aguilar fra militæret.

Bohol-provinsens guvernør, Edgar Chatto, oplyser, at episoden var begrænset til en enkelt landsby. Hundredvis af de lokale havde allerede nået at flygte til sikre områder.

- Jeg er meget skuffet over, at det her kommer ud af ingenting i et forsøg på at ødelægge livet for mennesker, der vil leve i fred, siger Edgar Chatto.

Abu Sayyaf var også i søgelyset tidligere på året, da gruppen halshuggede en tysk turist. I 2016 blev to canadiske turister desuden dræbt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.