Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

New Yorks eksborgmester skal beskytte USA mod hackere

Trump har udset Rudy Giuliani til at lede USA's værn mod dataangreb og hacking. Spørgsmålet er højaktuelt.

New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani har gennem længere tid støttet Trump. Her taler han ved et af Trumps valgmøder i Iowa i september. (Arkivfoto) Reuters/Jonathan Ernst
New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani har gennem længere tid støttet Trump. Her taler han ved et af Trumps valgmøder i Iowa i september. (Arkivfoto) Reuters/Jonathan Ernst

USAs næste præsident, Donald Trump, har peget på New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani til at stå i spidsen for den kommende regerings indsats for at forbedre cybersikkerheden.

Det oplyser Trumps stab i en meddelelse torsdag.

Giuliani, som er en trofast Trump-tilhænger, var et af de navne, der i sidste måned blev nævnt i amerikanske medier som en mulig udenrigsminister i Trumps kommende regering.

Den post blev direktør i oliegiganten Exxon Mobil, Rex Tillerson, i stedet nomineret til.

På sin pressekonference onsdag lovede Trump, at han vil styrke indsatsen for at forhindre cyberangreb.

Spørgsmålet er højaktuelt, efter amerikanske efterretningstjenester har udpeget Rusland som den skyldige part i hacking af USA's Demokratiske Parti under valgkampen.

Præsident Putin satte det hele i gang, siger efterretningstjenesterne.

Trump har tidligere affejet disse beskyldninger, men erkendte onsdag, at Rusland står bag.

Noget af det første, Giuliani skal gøre i sit nye job, er at indkalde nogle af erhvervslivets topchefer til møder med den kommende præsident.

Han vil høre om deres udfordringer med cybersikkerhed, fremgår det af meddelelsen fra den stab, der forbereder magtoverdragelsen for Trump.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.