Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA set med borgerlige briller

New York Times er ikke mere en troværdig avis - men har den nogensinde været det?

New York Times står for mange som verdens bedste avis. Ifølge borgerlige medier har avisen imidlertid svigtet journalistiske principper og blevet utroværdig, siden Trump stillede op som præsidentkandidat. Spørgsmålet er imidlertid om den nogensinde har levet op til sit ry.

People take part in a protest outside the New York Times on February 26, 2017 in New York. The White House denied access Frebuary 24. 2017 to an off-camera briefing to several major US media outlets, including CNN and The New York Times. Smaller outlets that have provided favorable coverage however were allowed to attend the briefing by spokesman Sean Spicer. The WHCA said it was "protesting strongly" against the decision to selectively deny media access. The New York Times said the decision was "an unmistakable insult to democratic ideals, " CNN called it "an unacceptable development, " and The Los Angeles Times warned the incident had "ratcheted up the White House's war on the free press" to a new level. / AFP PHOTO / KENA BETANCUR
People take part in a protest outside the New York Times on February 26, 2017 in New York. The White House denied access Frebuary 24. 2017 to an off-camera briefing to several major US media outlets, including CNN and The New York Times. Smaller outlets that have provided favorable coverage however were allowed to attend the briefing by spokesman Sean Spicer. The WHCA said it was "protesting strongly" against the decision to selectively deny media access. The New York Times said the decision was "an unmistakable insult to democratic ideals, " CNN called it "an unacceptable development, " and The Los Angeles Times warned the incident had "ratcheted up the White House's war on the free press" to a new level. / AFP PHOTO / KENA BETANCUR

En kollega på Berlingske sagde til mig, da vi diskuterede troværdigheden af en nyhedsartikel, at den var høj, fordi den kom fra New York Times. Det udsagn afspejler meget godt den respekt, der står om Den grå Dame, som avisen kaldes i USA. New York Times har gennem årtier høstet et utal af priser og anerkendelse for sin journalistik og sine kommentatorer. Man kan næppe undervurdere den betydning New York Times, sammen med Washington Post, har haft. Den har været afgørende for dannelsen af holdninger i både USA og Europa.

Imidlertid har det været åbenlyst for de fleste læsere, at New York Times under valgkampen ophørte med at følge normale journalistiske principper. Man blandede lystigt holdninger ind i nyhedsartikler for at skrive negativt om Trump og avisen støttede både i kommentarer og nyhedsartikler Hillary Clinton. Efter valget indrømmede avisens udgiverr Arthur Sulzberger Jr  , at noget var galt:

»Efter et så uregelmæssigt og uforudsigeligt valg er det uundgåelige spørgsmål: Ledte Donald Trumps ukonventionelle stil os og andre nyhedsmedier til at undervurdere hans støtte blandt amerikanske vælgere?« Sulzberger påstod selvfølgelig, at avisen havde behandlet begge kandidater retfærdigt, men skrev så, at avisen ville »genoptage avisens fundamentale mission og det er at reportere om Amerika og ´verden uden frygt eller forudindtagethed.« Altså alligevel en indrømmelse.

At avisen havde manipuleret med nyheder og opinionsundersøgelser og således ikke bragt nogle, der var til fordel for Donald Trump, var åbenlyst for enhver. Avisen konkurrent New York Posts kommentator Michael Goodwin,  skrev om Sultzbergers indrømmelse: »Fordi avisen dæmoniserede Trump fra start til slut forstod den ikke, at Trump havde fat i noget. Og fordi avisen besluttede, at Trumps vælgere var en værre samling racistiske bønder og homofober, anede den ikke, hvad der foregik blandt de amerikanere, der valgte den nye præsident.«

Michael Goodwin gjorde opmærksom på, at skævridningen i avisen ikke var nogen tilfældighed, men en bevidst redaktionel linje, som avisens medarbejder Jim Rutenberg allerede i august 2016 havde indrømmet, fordi avisens journalister så Trump som »en anormal og potentiel farlig kandidat.«

En række andre borgerlige kommentatorer fulgte op på kritikken og betegnede New York Times som en politisk tendentiøs avis, Mark Halprin fra Bloomberg News skrev, at New York Times havde fjernet sig fra de gode journalistiske principper: »Journalisternes ansvar er ikke at rapportere på grundlag af deres egne forudfattede holdninger, men at gå ud og forstå deres borgere gennem valgets prisme og fortælle, hvorfor folk føler som de føler:«

Men Sulzbergers indrømmelse har ikke hjulpet meget. New York Times bringer stadig hver dag negative artikler om Donald Trump og hans medarbejdere, der er stærkt selektive og negativt vinklet. Deres kommentatorer forsøger at overgå nyhedsartiklerne ved daglige fordømmelser af Trump og hans folk. Avisen har på skrømt en enkelt bleg, borgerlig kommentator David Brooks, der aldrig mener noget egentligt borgerligt. Om Trump er han lige så kritisk som avisens venstreorienterede kommentatorer. Brooks sidste kommentar i avisen fra  7. april konkluderede: »Den menneskelige fantasi er ikke rummelig nok til at fatte alle de mærkelige måder trumpisterne kan få alting til at gå galt.«

Spørgsmålet melder sig imidlertid, om ikke Den grå Dames prestige hvilede og fortsat hviler på, at journalister og intellektuelle deler avisens venstreorienterede holdninger. For der har  været nok at sager, der burde have advaret mod avisens falske nyheder og politiske ensidighed. Under de tragiske sultkatastrofer i Sovjetunionen i 1930erne, hvor Stalin med vilje lod millioner sulte til døde, berettede avisens udsendte Walter Duranty, at alt var fint i Sovjetunionen. Han fik en Pulitzer-prisen for sine løgnehistorier. Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog til i 1930erne undlod New York Times med vilje at rapportere om dem. Årsagen var, at avisens jødiske ejere og mange jødiske medarbejdere ikke ønskede at pådrage sig mistanke om, at man plejede jødiske intetresser. Og så sent som i 2003 viste det sig, at avisen bragte falske nyheder produceret af en journalist ved navn Jayson Blair, men hans »fake news« ikke blev opdaget - muligvis fordi de lagde sig pænt i rækken af »progressive« artikler.

New York Times har mange glimrende kvaliteter, men dets` troværdighed er blevet svækket og spørgsmålet er, hvorfor der skulle gå så lang tid, før man opdagede det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.