Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nettet græd, og brandmænd gjorde honnør, da den sidste heltehund fra 9/11 blev aflivet

Præsidentvalg og og globale brændpunkter måtte vige rampelyset, da en 16-årig skrantende golden retriever blev aflivet efter en storslået ceremoni.

Bretagne i aktion.
Bretagne i aktion.

Nogle gange kan intet hamle op med en golden retriever.

Lad os introducere Bretagne.

Kort efter terrorangrebet 11. september 2001 var den toårige golden retriever blandt de hunde, der blev sendt til New York for at finde overleverende i ruinerne af de sammenstyrtede tårne ved Ground Zero.

Årene gik, og for nylig besluttede dens ejer, at det var på tide, at den nu 16-årige, noget skrantende retriever slap for smerterne.

Som en sidste gestus til Bretagne havde lokale brandmænd og redningsarbejdere stillet sig klar ved indgangen til Fairfield Animal Hospital, hvor de gjorde honnør, da hunden ankom.

Lyder det hele en smule amerikansk? Uanset hvad så gik historien viralt tirsdag, især takket være dette tweet fra politistyrken i New York.

Tusindvis af brugere reagerede på tweetet med hjerter, triste smileys og »RIP«.

 

Kvalmegrænse eller ej, så blev historien om den patriotiske retriever dækket af nærmest alle amerikanske medier, inkl. CNN, The Atlantic og New York Times, og lidt senere af medier verden over.

 

CNN valgte sågar at gå i »breaking news«.

Flere danske medier gik også om bord i historien, og reaktionerne herhjemme på de sociale medier var ikke meget anderledes end de amerikanske; hjerter og grædende smileys.

På eksempelvis BT resulterede »Rørende afsked: Den sidste redningshund fra 11. september er blevet aflivet« i næsten 600 reaktioner.

Det er ikke hver dag, at en golden retriever går viralt og ender som »breaking news«. Tirsdag 'lykkedes' det Bretagne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.