Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Netanyahu: USA's omstridte ambassade flytter i løbet af det næste år

USA tror, at det tager tre til fire år at flytte landets ambassade til Jerusalem. Israel er mere optimistisk.

»Min sikre overbevisning er, at det vil ske meget hurtigere, end folk tror - i løbet af et år fra i dag,« siger premierminister Benjamin Netanyahu om USA''s flytning af ambassaden i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Scanpix/Gil Cohen-magen/arkiv
»Min sikre overbevisning er, at det vil ske meget hurtigere, end folk tror - i løbet af et år fra i dag,« siger premierminister Benjamin Netanyahu om USA''s flytning af ambassaden i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Scanpix/Gil Cohen-magen/arkiv

Jerusalem. Præsident Donald Trumps omstridte beslutning om at flytte USA's ambassade i Israel til Jerusalem bliver til virkelighed i løbet af et års tid.

Det mener i hvert fald landets premierminister, Benjamin Netanyahu.

»Min sikre overbevisning er, at det vil ske meget hurtigere, end folk tror - i løbet af et år fra i dag,« siger han ifølge avisen Times of Israel.

Bemærkningen faldt til journalister under en flyvetur i Indien, hvor den israelske regeringschef er på statsbesøg

Dermed modsiger Netanyahu amerikanske embedsmænd, skriver AP.

De har sagt, at det er usandsynligt, at en amerikansk ambassade flytter til Jerusalem, inden præsident Trumps første periode i Det Hvide Hus er ovre.

Det vil tage tre til fire år at gennemføre beslutningen, lyder deres vurdering.

Trump offentliggjorde sin beslutning om ambassaden i begyndelsen af december. Ved samme anledning meddelte han, at USA regner hele Jerusalem for Israels egentlige hovedstad.

Beslutningen var et brud med årtiers politik om Jerusalems omstridte status. Og den vakte opsigt og ikke mindst vrede blandt palæstinenserne.

For Jerusalem har i årtier været central i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Byen rummer helligdomme for både muslimer, kristne og jøder. Men siden 1967 har Østjerusalem været besat af Israel, som har udråbt den samlede by til sin hovedstad.

Netop den østlige del af byen ønsker palæstinenserne som hovedstad i en palæstinensisk stat.

Den israelske annektering er ikke anerkendt af det internationale samfund. Derfor placeres ambassader i Tel Aviv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.