Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Netanyahu får kritik for New York-rejse til millioner

Netanyahu brugte 3,6 millioner kroner på femdagesrejse. Ommøblering af hotelværelse kostede en kvart million.

Israels premierminister brugte over 10.500 kroner på at få sat håret under sin rejse til New York sidste år. Hans brug af skatteydernes penge vækker kritik. Scanpix/Gali Tibbon
Israels premierminister brugte over 10.500 kroner på at få sat håret under sin rejse til New York sidste år. Hans brug af skatteydernes penge vækker kritik. Scanpix/Gali Tibbon

Israelske medier og kommentatorer er endnu en gang ude med en kras kritik af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for hans ekstravagante forbrug af skatteydernes penge.

Netanyahus fem dage lange besøg i New York sidste år kostede 2,1 millioner shekel, svarende til 3,6 millioner kroner, skriver Times of Israel.

Blandt andet brugte premierministeren over 10.500 kroner på at få sat håret og knap 12.000 kroner på makeup, fremgår det ifølge flere aviser af en rapport, som Netanyahus kontor længe har forsøgt at undlade at offentliggøre.

Rapporten viser blandt andet, at Netanyahu åbenbart ikke var tilfreds med indretningen af den suite, han boede på. Derfor bad han om at få fjernet nogle af møblerne - en ommøblering, der kostede i alt 39.500 dollar (261.000 kroner).

Israelske skatteydere kan også læse ud af rapporten, at regningen for selve flyveturen mellem USA og Israel er løbet op i 1,5 millioner shekel, svarende til lidt over 2,5 millioner kroner.

Da Netanyahu og hans følge ankom til New York, blev der i løbet af de fem dage i alt brugt et beløb svarende til lidt over en million kroner, skriver Times of Israel.

Premierministerens kone, Sara, var også med på rejsen til New York. Hendes udgifter er ikke medtaget i rapporten, som er udarbejdet af det israelske udenrigsministerium, det israelske konsulat i New York og landets FN-delegation.

Rapporten var færdig i januar, men både Netanyahus kontor og det israelske udenrigsministerium har forsøgt at holde den hemmelig, skriver avisen Haaretz.

Det er ikke første gang, Netanyahu er kommet i søgelyset for sin forvaltning af skatteydernes penge.

Inden valget sidste år offentliggjorde den israelske rigsadvokat en rapport, der viste, at premierministeren et år brugte 276.000 kroner på takeaway mad, selv om han har sin egen, skatteyderbetalte kok derhjemme.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.