Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nej, verden er ikke af lave - men Syrien ødelægger den gode historie

Kurven over antallet dræbte i verdens væbnede konflikter er fladet ud i de seneste par årtier. Men blodbadet i Syrien ødelægger den positive tendens.

Lille pige i ruiner af ødelagte bygninger i byen Al-Bab i det nordlige Syrien, februar 2017 (Foto: KHALIL ASHAWI/Scanpix 2017)
Lille pige i ruiner af ødelagte bygninger i byen Al-Bab i det nordlige Syrien, februar 2017 (Foto: KHALIL ASHAWI/Scanpix 2017)

Det kan godt være, at den stadig mere intense mediedækning på flere og flere platforme giver indtryk af, at verden er af lave.

Men det er den ikke. I hvert fald har antallet af dræbte i verdens konflikter været historisk lavt i de seneste par årtier, når udgangspunktet er tiden efter Anden Verdenskrigs ophør.

Det viser en ny opgørelse fra det norske fredsforskningsinstitut, PRIO, i Oslo.

»Siden afslutningen på Den Kolde Krig, har der generelt været en nedadgående tendens med hensyn til væbnede konflikter,« fastslår instituttet i den nye rapport.

Men i de seneste par år er kurven igen begyndt at stige, og det skyldes især krigen i Syrien - den dødeligste konflikt siden Den Kolde Krig, skriver Prio.

Hele 46 procent af alle de menneskeliv, der gik tabt i væbnede konflikter sidste år, blev dræbt i det syriske blodbad.

Artiklen fortsætter under grafikken:

102.000 i 2016

I alt mistede 102.000 mennesker verden over livet i 2016 som følge af krig. Dermed fremstår 2016 ifølge Prio som det femte mest dødbringende år siden 1989.

Men den positive nyhed i en ellers dyster konstatering er, at de 102.000 døde er 14 procent færre tabte menneskeliv end i 2015 og 22 procent færre end i 2014, hvor krig og konflikt globalt kostede 131.000 menneskeliv.

Til gengæld er den negative historie ifølge det norske fredsforskningsinstitut, at verden i de seneste år har set et opsving i antallet af konflikter og i krigenes alvor og »strenghed.«

»Varsler dette, at krige ikke længere er aftagende?« spørger Prio i rapporten uden at give et klart svar.

Flygtninge og klimaforandringer

Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet, har heller ikke svar parat. Men han har nogle bud på tendenser, der kan betyde, at kurven over dræbte i verdens væbnede konflikter vil fortsætte de seneste par års stigning.

»Flygtningestrømmene er opadgående, og det kan både være destabiliserende og konfliktskabende. Dertil kommer klimaforandringerne, og endelig er der det problem, at borgerkrigene bliver internationaliserede. Det betyder, at de oftest bliver sværere at få afsluttet,« siger Ole Wæver, der har grundlagt to forskningscentre med fokus på netop afdækning af verdens konflikter.

Netop borgerkrigen i Syrien, men også den i Yemen, er eksempler på lokale konflikter, der er blevet til stedfortræderkrige, hvor regionale magter, men også lande uden for regionen støtter forskellige parter militært, økonomisk og politisk.

»Det er i høj grad med til at forlænge konflikterne,« understreger Ole Wæver.

Islamisk Stat

En anden tendens er, som kan være med til at give kurven en opadgående retning, er de militante, islamistiske ekstremister. De er i dag en part i flere af verdens væbnede konflikter.

»Den største årsag for den stærke stigning i antallet af konflikter i de sidste par år er spredningen af lokale islamistiske grupper, som nu sværger troskab til Daesh (også kendt som Islamisk Stat),« skriver Prio i rapporten, der også oplyser, at Islamisk Stat i 2016 var involveret i konflikter i 12 lande verden over.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.