Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nej til asylfordeling får EU-Kommissionen til at indlede sager mod tre lande

Efter flere måneders trusler meddelte EU-Kommissionen tirsdag, at den nu vil indlede sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi de tre lande nægter at deltage i den omfordeling af op mod 160.000 asylansøgere, der blev vedtaget som EU-lov i 2015. Sagerne vil sandsynligvis ende ved EU-domstolen.

EU-Kommissionen indleder nu sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi landene ikke at ville deltage i den omfordeling af op mod 160.000 asylansøgere, der blev besluttet ved EU-lov i 2015. I sidste ende kan sagerne ende ved EU-domstolen og resultater i bøder til de tre lande. Her ses premierministrene for de tre lande sammen med deres slovakiske kollega i Polens hovedstad Warszawa i marts 2017. EPA/RADEK PIETRUSZKA POLAND OUT
EU-Kommissionen indleder nu sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi landene ikke at ville deltage i den omfordeling af op mod 160.000 asylansøgere, der blev besluttet ved EU-lov i 2015. I sidste ende kan sagerne ende ved EU-domstolen og resultater i bøder til de tre lande. Her ses premierministrene for de tre lande sammen med deres slovakiske kollega i Polens hovedstad Warszawa i marts 2017. EPA/RADEK PIETRUSZKA POLAND OUT

Onsdag indleder EU-Kommissionen formelt sager mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, fordi landene ikke vil deltage i den omfordeling af op mod 160.000 asylansøgere, som EU-landene besluttede i 2015.

»Når det kommer til omfordeling, så lad mig være helt klar: Implementeringen af Rådets beslutninger om omfordeling er en juridisk forpligtelse, ikke et valg,« sagde EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, tirsdag eftermiddag, da han på et pressemøde i Europa-Parlamentet gjorde status på indsatsen.

EU-Kommissionen lever dermed op til tidligere trusler om, at det ville blive nødvendigt at tage juridiske skridt, hvis de tre lande ville fortsætte med at boykotte de to beslutninger om omfordeling, der blev taget for snart to år siden. Der er tale om asylansøgere - overvejende fra Syrien og Eritrea - som er kommet til Grækenland og Italien.

I første omgang vil de tre lande nu få en skrivelse fra EU-Kommissionen om, at de ikke lever op til EU-loven, og at de skal rette ind, hvis sagen ikke skal ende ved EU-domstolen. Potentielt kan det derefter ende med dagbøder.

Politico beretter, at regeringerne i Polen og Ungarn allerede har meldt ud, at de ikke giver sig. De mener, at den første beslutning om fordeling af 40.000 asylansøgere blev taget på baggrund af frivillige tilsagn i juli 2015, mens den anden beslutning om fordeling af yderligere 120.000 asylansøgere blev taget henover hovedet på dem med kvalificeret flertal i september 2015. Den tidligere polske regering stemte ganske vist for, men siden er en nationalkonservativ regering kommet til i Polen, og den vil ikke acceptere beslutningen og har derfor stillet Polens deltagelse i bero.

EU-Kommissionen har trukket beslutningen længe af flere årsager. For det første går omfordelingen til de øvrige EU-lande også meget sløvt - selv om tempoet er blevet hurtigere i 2017 er det foreløbigt kun knap 21.000, der er blevet omfordelt i løbet af godt halvandet år.

For det andet er EU-Kommissionen i forvejen på kant med regeringerne i Polen og Ungarn i en række forskellige sager om overholdelse af retsstatens principper og EUs grundlæggende værdier, og der har været interne diskussioner af, hvornår dette slagsmål skulle tilføjes. Netop som en vanskelig Brexit-proces skal i gang, har bekymringen været, at det kan skabe større splittelse mellem øst og vest i EU, end hvad godt er.

For det tredje har EU-landene i mere end et år forhandlet om en reform af det europæiske asylsystem uden at blive enige, og juridiske skridt mod tre lande vil næppe fremme den proces.

Og endelig har Ungarn og Slovakiet for længst taget beslutningerne om omfordeling til EU-domstolen, fordi de to lande mener, at de blev taget af ministerrådet trods en retningslinje fra stats- og regeringscheferne om, at det skulle være på frivillig basis. Den sag afgøres først til efteråret, men efter de første høringer med argumenter fra Ungarn og Slovakiet føler EU-Kommissionen sig nu helt sikker på at vinde. Grundlæggende fordi beslutningerne er taget med kvalificeret flertal, fuldstændig som Lissabon-traktaten foreskriver.

Når der ikke indledes en sag mod Slovakiet, skyldes det, at Slovakiet inden for de seneste 12 måneder faktisk har taget nogle få asylansøgere, der er blevet omfordelt fra Grækenland. Østrig har endnu ikke taget del i omfordelingen, men har nu lovet at ville gøre det og rammes derfor ikke.

Danmark deltager ikke i omfordelingen på grund af retsforbeholdet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.