Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nazikunstskatte udstilles i Schweiz

150 kunstværker, som blev beslaglagt af Nazityskland, dukkede op i 2012, og nu udstilles de i Schweiz.

Besøgende på Kunstmuseum Bern i Schweiz ser malerier, som udstilles for første gang i over 70 år. Værkerne blev beslaglagt af Nazityskland og blev først fundet for nogle år siden. Her tager en mand et billede af litografiet Fischerkinder, lavet af Emil Nolde i 1926. Reuters/Arnd Wiegmann
Besøgende på Kunstmuseum Bern i Schweiz ser malerier, som udstilles for første gang i over 70 år. Værkerne blev beslaglagt af Nazityskland og blev først fundet for nogle år siden. Her tager en mand et billede af litografiet Fischerkinder, lavet af Emil Nolde i 1926. Reuters/Arnd Wiegmann

Omkring 150 kunstværker fra en kæmpe kunstskat er for første gang udstillet.

Det sker på Kunstmuseum Bern i Schweiz, hvor en udstilling åbnede onsdag.

Værkerne omfatter malerier af Pablo Picasso og Henri Matisse.

Fredag åbner en anden udstilling med værker fra samme kunstskat. Det sker i Bonn i Tyskland.

Samlingen er opbygget af den tyske kunsthandler Hildebrand Gurlitt.

Under det nazistiske styre i Tyskland fra 1933 til 1945 fik han til opgave at sælge det, som regimet kaldte »degenereret kunst«, som var beslaglagt på tyske museer.

Men det var tilsyneladende ikke alle værker, som Hildebrand Gurlitt fik solgt.

Efter krigen arvede hans søn Cornelius Gurlitt en samling, som faderen havde opbygget af beslaglagte værker.

Han opbevarede værkerne i en lejlighed i München, og det viste sig, at han også havde nogle i Salzburg i Østrig.

I 2012 fik det tyske skattevæsen mistanke om, at Cornelius Gurlitt havde lavet svig, og myndighederne ransagede hans lejlighed i München.

Stor var overraskelsen, da de fandt hundredvis af malerier. I alt består samlingen af omkring 1500 værker.

Cornelius Gurlitt døde i 2014, og Kunstmuseum Bern blev udnævnt til arving af nazisternes tyvekoster.

Men myndighederne forsøger at finde de rette ejere af malerierne, og Nina Zimmer, direktør på museet i Bern, siger til nyhedsbureauet Reuters, at det ikke udstiller malerier, der er stjålet fra private.

»Vi ved præcist, hvornår værkerne blev konfiskeret og fra hvilket tysk museum,« siger hun.

»Vi har kun taget de værker, hvor vi er 100 procent sikre på, at de ikke er stjålet fra private ejere.«

Den tyske regering har nedsat en særlig gruppe, som skal finde de rette ejere til de værker, som er stjålet fra private.

I januar 2016 sagde gruppen, at den kun har registreret fem værker, som blev plyndret fra jøder, og det udløste kritik fra jødiske grupper.

Malerier af kunstnerne Matisse, Max Liebermann og Camille Pissarro er givet tilbage til deres ejere.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.