Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nazijæger: Hundredvis af nazister er stadig på fri fod

I de kommende år vil vi se flere sager mod nazister, selv om de mistænkte nærmer sig 100 år, siger nazijæger.

Hundreder eller måske endda tusinder af mistænkte for krigsforbrydelser i nazitiden er muligvis stadig i live og på fri fod.

Det siger en af verdens førende eksperter på området, Efraim Zuroff.

Han forventer en stigning i antallet af domme mod de sidste overlevende krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig, til trods for at mange af dem i dag er tæt på at fylde 100 år.

Zuroff erkender dog, at de fleste formentlig aldrig vil blive stillet til regnskab for deres forbrydelser.

- Der er stadig hundreder, hvis ikke tusinder, af disse nazister, men problemet er, hvem af dem der kan blive bragt for retten, siger han ved et arrangement i Jerusalem forud for den internationale mindedag for Holocaust fredag.

Siden 2001 er 104 nazister blevet dømt for deres rolle i udryddelserne af jøder, homoseksuelle, handicappede og andre minoriteter under Anden Verdenskrig.

Antallet af retssager mod de gamle nazister er faldende, viser tal fra Simon Wiesenthal-centret, hvor nazijægeren Zuroff er tilknyttet.

Mellem april 2015 og marts 2016 blev kun en enkelt tiltalt dømt, mens der blev anlagt to nye sager.

I juni blev en 94-årig mand, der arbejdede som vagt i koncentrationslejren Auschwitz, idømt fem års fængsel ved en domstol i Tyskland.

Selv om langt de fleste af nazisterne fra Anden Verdenskrig er døde og resten er meget gamle, forventer Efraim Zuroff en stigning af antallet af sager i de kommende år.

- Der vil være en stigning på grund af hele ændringen i Tysklands praksis omkring retsforfølgelse, siger han.

For seks år siden ændrede Tyskland reglerne, så også personer, der arbejdede i nazisternes dødslejre, kan retsforfølges. Indtil da kunne kun personer, der var mistænkt for konkret at have begået et drab, retsforfølges.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.