Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nazi-anklager og tysk hån under græsk-tysk fodboldkamp

Det græsk-tyske fjendskab har bredt sig fra politikernes varme sæder til fodboldens arena. Politiske provokationer og voldelige sammenstød blev virkelighed, da de to lande mødtes i Europamesterskabet.

Det var ikke kun på grønsværen, at det gik hårdt for sig, da tyske Schalke 04 mødte græske PAOK. Her fra kampen i Gelsenkirchen 22. februar.
Det var ikke kun på grønsværen, at det gik hårdt for sig, da tyske Schalke 04 mødte græske PAOK. Her fra kampen i Gelsenkirchen 22. februar.

Det tyske fodblodhold Schalke 04 og græske PAOK har i de sidste ti dage spillet to kampe mod hinanden i Europamesterskabet. Men kampene, der fandt sted i henholdsvis Thessaloniki i det nordlige Grækenland og tyske Gelsenkirchen, handlede langt fra kun, om hvem der kunne score flest mål.

Hooligans fra begge lejre havde ikke hængt politiske uoverensstemmelser i entreen med overfrakken – tværtimod provokerede begge parter hinanden med alt andet end fodbold.

I Thessaloniki havde mange af de 1.400 tyske fans medbragt 50-euro sedler, som de viftede med som symbol på alle de penge, Tyskland har været med til at låne Grækenland i de tre lånepakker på omkring 2.000 milliarder kroner i alt.

De græske fans medbragte billeder af den tyske kansler Angela Merkel med Hitler-skæg og bannere, hvor der stod: »Skrid hjem, nazi-svin«.

Tyskerne svarede igen med bannere om, at »Makedonien er ikke Grækenland og bliver det aldrig« – hvilket er et ømt nationalistisk punkt for mange grækere.

Politiske symboler er ellers imod UEFAs etiske retningslinjer – men det var der ikke nogen, der lod til at gå op i.

Provokationerne på stadium var kun den sidste dråbe, efter nogle yderst anspændte dage med Schalke-fans overalt i Thessaloniki. Inden kampene smadrede tyske hooligans først en græsk café og overfaldt flere af dens gæster, der umiddelbart intet havde med fodbold at gøre. På internettet florerer flere videoer, hvor man kan se, at der er børn til stede, da de tyske hooligans vælter ind på cafeen, slår flere gæster og smadrer cafeens glasparti.

Derudover opstod der voldelige sammenstød mellem de tyske hooligans og det græske politi. Dog uden at nogen kom alvorligt til skade eller blev anholdt.

Politiet fortæller græske medier, at de tyske hooligans havde besøgt et barområde i Thessaloniki inden sammenstødene, og at de fyrede fyrværkeri og kastede med sten efter politiet. Politiet gav derefter igen med tåregas.

Grækenland, Tyskland, EU og de internationale kreditorer er i gang med at forhandle, hvilke stramninger og nedskæringer, Grækenland skal indføre for at få udbetalt deres næste portion af den aktuelle lånepakke. Og ligesom i politikkens verden vandt Tyskland på grønsværen med 3-0 over Grækenland.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.