Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NATO truer med gengældelse mod det land, der står bag stort hackerangreb

Artikel fem kan blive aktiveret, hvis NATO-landene mener, at hackerangrebet er en trussel mod de vestlige lande. Men hvilket militært svar, man kunne tænkes at give, afhænger af situationen.

NATO mener, at en enkelt stat står bag hackerangrebet mod blandt andet Maersk.
NATO mener, at en enkelt stat står bag hackerangrebet mod blandt andet Maersk.

NATO mener, at en »stat« står bag det omfattende hackerangreb mod 65 lande og 12000 computere rundt om i verden. Sporene peger mod en enkelt stat, som det hedder i en pressemeddelelse fra NATOs samarbejdsorgan mod cyber-kriminalitet. Selv om ingen stat er nævnt, så er Rusland den hovedmistænkte, fordi en række af angrebene var rettet mod Ukraine.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, strammede endda retorikken i går, da han sagde, at et sådant angreb kan aktivere artikel fem. Det betyder, at et lignende angreb kan udløse et modsvar, som alt efter situationen er afpasset efter den trussel, man står over for. NATOs topmøde i Wales i 2014 afgjorde, at cyber-angreb er et anliggende for den vestlige forsvarsalliance og kan sidestilles med et militært angreb. Derfor er en hackning som den, en række virksomheder og statslige institutioner blev ramt af for et par dage siden, et NATO-anliggende, og derfor kan cyber-angreb også udløse et afpasset »militært« svar.

»Alle forsvarsalliancens militære kapaciteter står i den forbindelse til rådighed, selv om man helt sikkert vil vælge det, der er mest passende i den pågældende situation«, siger en forsvarskilde til Berlingske.

»Operationen var ikke kompliceret, men dog kompleks og dyr nok til, at man med rette kan spørge, hvem der står bag. Den har været så dyr og udbyttet økonomisk så ringe, at det næppe har været kriminelle, der står bag«, mener NATOs samarbejdsorganisation mod cyber-kriminalitet. Den regnes derfor for at være et direkte angreb mod Vesten foretaget af en enkelt stat.

Mere end 30 procent af de ramte virksomheder var finansielle institutioner, viser en analyse, der er foretaget af Kaspersky Lab. Mindst halvdelen af målene var industrielle virksomheder som olie og gas, transport, logistik og manufaktor-virksomheder. Og angrebet var så alvorligt, at virksomhederne kan være lammet i mange dage og for nogles vedkommende i ugevis.

Det økonomiske udbytte ringe

Ifølge tv-stationen CNBC har det økonomiske udbytte tilsyneladende været ringe. Der er indtil nu kun betalt, hvad der svarer til godt 10.000 dollar til den konto, der blev opgivet, hvis man ville have sine data frigivet igen. Dataangrebet låste virksomhedernes computere fast, således at ingen kunne få fat i vitale informationer, som lå på computerne. I stedet hoppede der et skilt op, hvor der stod, at man skulle indbetale et vist beløb til en konto. Beløbet skulle betales i Bitcoin, som er en virtuel valuta, der også bruges af kriminelle som betalingsmiddel på nettet.

En del eksperter har hæftet sig ved, at meningen med angrebet var at skabe forstyrrelse i Ukraines økonomi, men også ramte andre vestlige mål i samme omgang. Og der har både manglet en portal til indbetaling af penge og en web-adresse for at komme af med pengene for, at det ville have været en vellykket kriminel handling. Derfor peger alt på en stat, der står bag - Rusland, siger flere eksperter i forskellige blogs blandt andet Tyler Moffitt ved cybersikkerhedsfirmaet Webroot.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.