Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NATO skændes om penge - imens raser Europas glemte krig videre

Nye blodige kampe raser i det østlige Ukraine, mens NATO-lederne samles til topmøde i Warszawa. Gamle sovjetvåben og nye russiske droner har sat de ukrainske regeringsstyrker under massivt pres.

Ukrainske soldater ved fronten i Østukraine. I alt har op mod ti tusinde har mistet livet. Mere end to millioner er fordrevet fra deres hjem, nu to og et halvt år efter krigen brød ud
Ukrainske soldater ved fronten i Østukraine. I alt har op mod ti tusinde har mistet livet. Mere end to millioner er fordrevet fra deres hjem, nu to og et halvt år efter krigen brød ud

Soldaternes stemmer bliver til hæse råb. Kroppe kaster sig i dækning bag sandsække. Den ukrainske sergent brøler en ordre, der allerede er udført.

»Ned! Ned! Ned!«

Lyden af de tre tunge eksplosioner synger stadig i ørerne. Nu gør soldaterne klar til at svare igen.

Sergent Mykola Jarmak bjæffer noget ind i sin radio. To mand sætter i løb gennem skyttegravene, der omkranser den fremskudte ukrainske position.

Resten af delingen søger ly i noget, der mere ligner en jordhule end en bunker.

Snart gjalder maskingeværsalver tilbage mod oprørernes position på den anden side af bakkedraget. Alt sammen kom det som ud af ingenting – og alligevel ikke spor uventet.

»Der går ikke et døgn, uden at de skyder,« siger Mykola Jarmak, mens vi sidder i jordhulen og venter på, at det heftige skyderi skal drive over.

Formelt set hersker der stadig en våbenhvile mellem de stridende parter i Østukraine. Men det er ikke let at se her på den ukrainske militærpost uden for den lille provinsby Avdijivka.

Herfra er der mindre end en kilometer til de pro-russiske oprøreres stillinger. Og siden begyndelsen af maj er kampene langs fronten, der zigzagger sig gennem landsbyer og industrikvarterer i Østukraine, blusset voldsomt op.

Hver aften og nat lyde de voldsomme drøn af tungt artilleri fra begge sider af frontlinjen.

For bare to dage siden mistede Mykola Jarmak to af sine mænd i et natligt mortérangreb. To andre blev hårdt såret.

»Den ene havde kun været her i tre uger. Han var en ung fyr fra Kiev,« siger Mykola tonløst.

En af de sårede fik det ene ben sprængt halvt af.

»Det er vores situation herude. Men hvem helvede gider høre om det? Derhjemme gider ingen tale om det. De er trætte af krigen,« siger sergenten bittert.

To år efter den brød ud, er krigen i det østlige Ukraine blevet blodig hverdag. Det er ikke længere store slag med hundredevis af døde, der præger konflikten. Frontlinjen har ligget, hvor den ligger, det meste af et år. Imens har både de russiskstøttede oprørere og de ukrainske regeringssoldater befæstet deres stillinger.

Denne ukrainske stilling kom ganske kort tid efter, at dette billede var taget, under massiv beskydning.
Denne ukrainske stilling kom ganske kort tid efter, at dette billede var taget, under massiv beskydning.

En krig, der vedrører hele Europa

Men blodet bliver ved med at flyde. Hver eneste uge koster konflikten nye døde og sårede. Alene i sidste måned blev 37 ukrainske soldater dræbt. I alt har mindst 9.500 civile og soldater mistet livet. Mere end to millioner er drevet på flugt, viser tal fra FN.

Og jo længere konflikten får lov at fortsætte, jo sværere bliver det at øjne en politisk løsning på den fastlåste stillingskrig.

Derfor ventes den efterhånden hårdt pressede ukrainske præsident, Petro Porosjenko, at tale med store bogstaver, når han ankommer til det NATO-topmøde, der begynder i dag i den polske hovedstad Warszawa.

»Budskabet er, at krigen i Ukraine vedrører hele Europa. Hvis disse territorier bliver låst fast som russiskstyrede, mens de europæiske lande taler om at ophæve sanktionerne mod Rusland, så ændrer det nogle ting helt grundlæggende. Så har Rusland demonstreret, hvordan man kan knække et naboland,« siger Andreas Umland, tysk Ukraine-kender og forsker ved det ukrainske Kiev-Myhola-universitet.

På mødet i Warszawa ventes NATO-lederne at vedtage at udstationere en mindre styrke i de tre baltiske lande og Polen som en forsikring mod den store nabo i øst. Samtidig venter endnu engang ophedede diskussioner om, hvorvidt især de europæiske medlemmer af NATO – herunder Danmark – bruger penge nok på deres forsvar. Men det ukrainske budskab er – ikke overraskende – at det i sidste ende er den uløste konflikt i Østukraine, der vil definere Europas sikkerhedspolitik i mange år fremover.

»De vil sige, at man accepterer Ruslands spil ved kun at svare på eskaleringen internt i NATO med denne oprustning og flytning af tropper internt. For ingen af disse tiltag gør noget for det virkelig brændende spørgsmål, Ukraine og Georgien, der ikke har denne beskyttelse,« siger Andreas Umland.

Håber på våbenhjælp og NATO-fremtid

Oleksander Korostelov peger ud under halvtaget fra sin udkigspost i skovbrynet.

Kampene bryder næsten altid løs i aftentimerne, siger den 26-årige ukrainske delingsfører.

»De flytter artilleriet næsten hver nat. I går skød de derfra,« siger han og udpeger en forladt fabriksbygning måske en halv kilometer borte.

»Den første mortérgranat er den værste. Det er den, der dræber. Du kan bare høre den der hvislen,« siger han.

Ifølge den såkaldte Minsk-fredsaftale, som begge parter underskrev sidste år, er brugen af mortérgranater bandlyst. Det samme er kampvogne, haubitsere og andre tunge våben, der ifølge aftalen skal trækkes mindst 25 kilometer væk fra frontlinjen.

Realiteten er, at de forbudte våben brager løs fra begge sider. Ifølge de internationale observatører fra OSCE, der overvåger udmøntningen af aftalen, sker der mellem fem hundrede og tusind overtrædelser af aftalen i døgnet.

»Risikoen for en optrapning er betydelig, fordi siderne mange steder står meget tæt på hinanden. De våben, som siderne burde have trukket ud, bliver ikke trukket tilbage, eller de er blevet kørt ind igen,« siger talsmand for OSCE-observatørerne Alexander Hug til Berlingske.

Frontlinjen er kun blevet yderligere militariseret de senere måneder, hvis man skal tro de ukrainske styrker.

Senest er oprørsstyrkerne begyndt at anvende droner til rekognoscering forud for dræbende præcise artilleriangreb. Dronerne flyver i to-tre kilometers højde, så de er næsten umulige at skyde ned, siger de ukrainske tropper.

»Rusland bruger Østukraine som en skydebane. De tester nogle af deres nyeste våben her,« siger Arkadij Radkivskij, presseofficer for de ukrainske styrker.

Tre ukrainske soldater får sig et hvil i deres bunker ved frontlinjen. Mere end 9.500 soldater og civile anslås at have mistet livet, siden konflikten brød ud.
Tre ukrainske soldater får sig et hvil i deres bunker ved frontlinjen. Mere end 9.500 soldater og civile anslås at have mistet livet, siden konflikten brød ud.

Også den ukrainske hær, der blev taget grundigt på sengen for to år siden, er blevet opgraderet og reformeret siden da. Men våbnene er stadig bedagede og sovjetiske. De fleste stammer fra 1970erne og 1980erne, mens de russiskstøttede oprørere råder over langt nyere våben.

Derfor har Ukraine længe tigget om våbenhjælp fra de vestlige lande. Den ukrainske regering har blandt andet – indtil videre forgæves – bedt om lov til at indkøbe avancerede amerikanske anti-kampvognsmissiler.

Samtidig er en udvidelse af et amerikansk-canadisk træningsprogram for ukrainske soldater på dagsordenen i Warszawa. Også danske militærtolke skal fra august bidrage til træningen af ukrainske soldater.

Men den ukrainske regering håber på langt mere. Helt tilbage i 2008 fik Ukraine og Georgien forsikringer om en »fremtid i NATO«, selv om lande som Tyskland og Frankrig allerede dengang udtrykte store forbehold. Forud for topmødet i Warszawa har Ukraine arbejdet på i det mindste at få en form for sikkerhedsgaranti fra alliancen.

En mulighed er, at Ukraines tætteste partnere, NATO-landene Polen og Litauen, kan indgå i et militært samarbejde med Ukraine, der kan få NATOs officielle velsignelse.

»Mange ukrainske politikere har urealistiske forventninger til, at de kan blive medlemmer af NATO meget snart. Men de fleste vil være enige i, at det næstbedste ville være en regional sikkerhedsgaranti,« siger Andreas Umland.

Sidder bare og venter på bomberne

I skyttegravene på de fremskudte positioner tærer den udsigtsløse konflikt og de konstante tab hårdt på soldaterne.

»Det er ikke en normal krig det her. Vi sidder og venter på, at de skal bombardere os,« siger Denis, en ukrainsk soldat, der har siddet det meste af dagen i stegende hede bag et sovjetisk maskingevær fra 1946.

Hans kammerater nikker samstemmende.

»Jeg tror, at politikerne gerne vil glemme, at der er krig i Europa. Eller også forstår de det bare ikke,« siger delingsføreren, Oleksander Korostelov.

Han deltog sidste år i et kort træningsforløb med amerikanske og canadiske militærinstruktører.

»De havde sådan nogle ens uniformer og helt nye våben. Vi lignede bumser ved siden af dem. Det var pinligt,« griner han.

»Men de havde ikke nogen idé om, hvordan man fører sådan en gammeldags landkrig. Hvad gør man, når tolv russiske kampvogne kommer kørende mod en? Det kunne de ikke fortælle os noget om,« siger Oleksander Korostelov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.