Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nato sætter tryk på aktiviteterne i Sortehavet

Tilstedeværelsen skal øges i Sortehavet, mener Natolandene, der ser et øget trusselniveau.

Nato-landene er blevet enige om at styrke tilstedeværelsen i Sortehavet, vel vidende at et sådan træk vil irritere Rusland.
Nato-landene er blevet enige om at styrke tilstedeværelsen i Sortehavet, vel vidende at et sådan træk vil irritere Rusland.

Nato-landene er blevet enige om at styrke tilstedeværelsen i Sortehavet.

Landene er dog vel vidende om, at et sådan træk vil irritere Rusland. Det meddeler generalsekretæren i Nato, Jens Stoltenberg.

Han mener dog, at optrapningen er balanceret.

- Tilstedeværelsen i Sortehavet øges. Men det vil være en afmålt og defensiv tilstedeværelse, og det vil på ingen måde fremprovokere konflikter eller ødelægge stemningen, siger han.

Ifølge ham ønsker landene at sikre bedre oplæring, øvelser og overblik over situationen i området.

Der skal desuden oprettes en koordineringsgruppe for Natos søfartsstyrker. Gruppen skal operere sammen med andre allierede i regionen omkring Sortehavet.

Reaktionen er nødvendig på grund af det generelle trusselsniveau, lyder det.

- Det er et element af en bredere tilpasning til et mere krævende sikkerhedsmiljø, siger Stoltenberg.

Det forventes dog, at trækket fra Nato vil provokere den russiske præsident, Vladimir Putin.

Ifølge AFP er Nato-beslutningen dog taget for at modsvare Ruslands militære optrapning i Sortehavet.

På den måde polstres også alliancens sydøstlige flanke, efter at Nato har sendt styrker til de baltiske lande og Polen.

Det oplyser en anonym embedsmand fra Nato til nyhedsbureauet.

Han siger også, at målet med optrapningen er at øge indsamlingen af efterretninger om eksempelvis russiske missiler i regionen.

De Nato-allierede Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien deler kyststrækningen med Ukraine og Georgien, der begge er i konflikt med Rusland.

Ifølge AFP's kilde har det taget ni måneder at få landet aftalen. Det har trukket ud, fordi Bulgarien ikke ønskede at provokere Moskva.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.