Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NATO-optagelse med mislyde

Arkivfoto: Reuters
Arkivfoto: Reuters

Den lille stat Montenegro på Balkan bliver formentlig allerede om godt en måned NATOs 29. medlemsland. Knap en million mennesker og en hær på 2.000 mand er det, NATO bliver udvidet med, når Spanien som det sidste medlemsland accepterer, at Montenegro kommer ind i den sikkerhedspolitiske vestlige alliance.

Men Montenegro er for Rusland og dets nære allierede på Balkan blevet et symbol på en vestlig aggression, hvor udvidelse er dagens orden, og den truer Ruslands allierede. Især serberne, som er stærkt utilfredse med Montenegros beslutning.

Hvis man spørger indbyggerne selv, er der heller ikke udelukkende jubelstemning. Godt 39 procent af montenegrinerne ønsker ikke et medlemsskab. Der har også været store demonstrationer mod regeringens beslutning.

Montenegro var indtil 2006 i forbund med Serbien, som er tæt forbundet med Rusland, og en stor del af befolkningen har protesteret i gaderne mod medlemskabet. Der tales ovenikøbet om, at nogle af parlamentsmedlemmerne i 2015 deltog i et regulært kupforsøg mod regeringen, da protestdemonstrationer i gaderne udviklede sig til regulære gadekampe, der sendte landet ud i en politisk krise.

En af »kupmagerne«, parlamentsmedlemmet Milan Knezevic, siger til The Financiel Times, at »Montenegro er blevet en testzone i en geopolitisk konfrontation mellem Rusland og Vesten«. Og både EU og NATO erkender, at Balkan stadig er meget ustabil, og at et NATO-medlemskab kan betyde, at Rusland igen begynder at røre på sig som i Ukraine, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, både annekterede Krim-halvøen og sendte styrker ind i Ukraine for at støtte Ruslands allierede i dette tidligere hjørne af Sovjetunionen.

Der har været stærke krav om en folkeafstemning om spørgsmålet. Det har den socialistiske regering hidtil afvist, men internt i både parlamentet og befolkningen er modstanden mod et NATO-medlemskab ganske tydelig. Der bliver blandt andet henvist til, at NATO bombarderede Serbien forud for afslutningen af den jugoslaviske borgerkrig og nægter at acceptere en alliance, der dengang tydeligt tog et standpunkt mod Serbien, som en stor del af montenegrinerne føler sig som en del af.

Spørgsmålet er også, hvordan Rusland vil reagere, når Montenegro ved NATO-mødet i maj overvinder den sidste forhindring for et medlemskab. Montenegros regering har allerede hævdet, at det var Rusland, der stod bag oktober-urolighederne, men de fleste frygter, at Moskva vil optrappe den skjulte krig mod Montenegro, når først medlemskabet er i hus.

»Ingen tror, at Rusland vil angribe Montenegro, men der vil helt sikkert blive tale om undergravende virksomhed og direkte påvirkning af de politikere, som støtter Rusland i selve Montenegro,« siger flere kilder til det amerikanske blad Foreign Policy og henviser til, at russiske hackere i 2007 ødelagde dele af Estlands banksystemer, ligesom de hackede regeringen.

Hvad Rusland vælger efter optagelsen, ved man ikke. Men montenegrinerne forventer, at det sidste ord i denne sag langtfra er sagt.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.