Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NATO og Rusland taler sammen igen – men der er ingen forsoning i sigte

Efter to års pause mødes de 28 NATO-ambassadører onsdag med deres russiske kollega. Ukraine og farlige flyvninger er på agendaen, men en bedring af forholdet har meget lange udsigter.

12. april fløj en russisk Sukhoi SU-24-jager helt tæt hen over den amerikanske destroyer »USS Donald Cook« i Østersøen. NATO-landene ser det som en russisk provokation, mens russerne mener, at det er NATO, der provokerer med sin øgede militære tilstedeværelse i det østlige Europa. Foto: Reuters/ US Navy
12. april fløj en russisk Sukhoi SU-24-jager helt tæt hen over den amerikanske destroyer »USS Donald Cook« i Østersøen. NATO-landene ser det som en russisk provokation, mens russerne mener, at det er NATO, der provokerer med sin øgede militære tilstedeværelse i det østlige Europa. Foto: Reuters/ US Navy

BRUXELLES: To gange den seneste uge er russiske kampfly gået faretruende tæt på henholdsvis et amerikansk krigsskib og et amerikansk overvågningsfly i Østersøen. Og det er kun de seneste af en lang række lignende hændelser. Amerikanerne og de øvrige NATO-lande ser det som klare provokationer fra Ruslands side, mens russerne mener, at det er NATO, der provokerer ved at øge den militære tilstedeværelse i det østlige Europa.

Om noget virker spændingerne mellem Rusland og NATO forøget over de seneste uger, men onsdag mødes de to parter alligevel før første gang siden juni 2014 i det såkaldte NATO-Rusland Råd – på ambassadørniveau og ikke på ministerniveau.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) handler det ikke om at signalere en begyndende normalisering af forholdet til Rusland, men derimod om at vise, at alle 28 allierede i NATO står sammen og vil have Rusland til at ændre kurs – både i Ukraine og ved at stoppe provokationerne i luften.

»NATO ønsker et forum, hvor vi har mulighed for at sige til Rusland, hvordan NATO ser på tingene. Eksempelvis at den øgede militære aktivitet i Østersøen er problematisk. Man skal ikke se det som en opblødning i forhold til russerne, men som en anledning til, at NATO kan vise sammenhold og styrke,« siger forsvarsministeren.

Han understreger, at der ikke er tegn på, at Rusland er på vej til at ændre adfærd, og at en normalisering af forholdet til Rusland derfor ikke umiddelbart er på vej.

»Jeg stiller mig tvivlende over for, om det får russerne til at ændre adfærd, for det er ikke en adfærd, som skyldes uheld eller tilfældigheder. Men det er vigtigt, at man fra officielle NATO-kanaler får sagt til Rusland, at de leger med ilden. Putin har valgt en aggressiv strategi startende med Krim og Ukraine, og der er desværre ikke noget, der tyder på, at han har tænkt sig at ændre det,« siger Peter Christensen.

De seneste to år har budt på talrige episoder, hvor russiske kampfly er gået tæt på NATO-fly og sågar almindelige passagerfly. Helt galt gik det, da et russisk kampfly i november fløj ind i tyrkisk luftrum fra Syrien og blev skudt ned af NATO-landet Tyrkiet.

Netop en bedre kommunikation om de militære aktiviteter, så sådanne situationer kan undgås, er på dagsordenen sammen med situationen i Ukraine og Afghanistan.

»Man skal ikke forvente et stort gennembrud på mødet. De seneste hændelser tyder på, at Rusland vil fortsætte med at vise muskler, men dialog kan være nyttig. De østligste NATO-lande har været bekymrede for at genoptage møder i NATO-Rusland Rådet, fordi de er bange for, hvordan det kan blive opfattet,« fortæller Łukasz Kulesa, der er forskningschef i tænketanken European Leadership Network.

Rusland har insisteret på, at Afghanistan skulle på dagsordenen, fordi det er et område, hvor det mere handler om muligheder for koordinering end om konfrontation. Det kan Ruslands præsident Putin bruge til sin fortælling om, at NATO har respekt for Rusland.

»Det giver mening at tale sammen, men NATO skal passe på med, hvordan det kan udlægges. Især Tyskland og Frankrig ønsker et mere normaliseret forhold til Rusland, men det er en delikat balanceakt for NATO, for det handler også om at stå sammen og give troværdige forsikringer til de østlige lande som i Baltikum og Polen, der er stærkt skeptiske over for Ruslands intentioner,« siger Martin Michelot fra tænketanken German Marshall Fund.

Han påpeger ligesom Łukasz Kulesa og Peter Christensen, at der ingen konkrete tegn er på, at Rusland vil ændre adfærd. Tværtimod, er der sket en forværring af situationen i det østlige Ukraine de seneste uger.

Łukasz Kulesa ser tidligst Rusland slå ind på en mindre konfrontatorisk kurs efter NATO-topmødet i juli. Indtil da tyder alt på, at konfrontationerne vil fortsætte.

»NATO vil fortsætte med at positionere udstyr i øst som et signal om, at man står sammen og tager forsvaret af medlemmerne seriøst, men samtidig vil NATO holde døren åben for dialog. Rusland vil besvare NATO-beslutningerne med at styrke sin militære tilstedeværelse langs NATO-grænserne, men efter topmødet kan der være en mulighed for, at eskaleringen stopper, og situationen stabiliseres,« siger Łukasz Kulesa.

Topmødet skal slå endeligt fast, hvordan NATO vil forsikre sine østligste allierede imod Rusland. Det vil ske med en øget NATO-tilstedeværelse mod øst, men næppe med permanente NATO-baser, som Polen ønsker. Det vil ifølge Tyskland være en unødvendig provokation af Rusland.

De 28 NATO-lande mødes til topmøde med både stats- og regeringschefer, udenrigsministre og forsvarsministre hvert andet år. Det næste topmøde afholdes den 8.-9. juli i Polens hovedstad, Warszawa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.