Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når danskere besøger Berlin...

Så snart lindetræerne er sprunget ud, bliver Berlin et af danskernes foretrukne feriemål. De sidder på fortovscafeerne, fylder op på shoppingstrøgene og i parkerne - og de er lette at kende på deres adfærd.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

På Berlins centrale U-bahnstation, Alexanderplatz, standser et midaldrende dansk ægtepar brat op i menneskestrømmen. Han leder et øjeblik i den praktiske rejserygsæk og folder et plakatstort bykort ud i forsøget på at finde den direkte vej til Unter den Linden og Brandenburger Tor.

De er begge lærere på et københavnsk gymnasium, og de er hernede på en kort weekendsviptur, fordi de elsker Berlin, byens kultur og den stemningsmættede historie. De taler højlydt og ugenert på dansk om både forbipasserende på gaden og deres medpassagerer i undergrundsbanen. Ganske uden tanke for oddsene for at stå over for en landsmand.

Så snart lindetræerne er sprunget ud, vælter danskerne nemlig til den tyske hovedstad og gør deres indtog på fortovscafeerne, shoppingstrøgene og i parkerne, der gør Berlin til et af danskernes absolut mest populære rejsemål. Gymnasielærerparret er blot en arketypisk variant af den danske turist i Berlin.

Én af de hyppigste varianter i mit eget kvarter, Kreuzberg, er de yngre danskere på storbyeventyr, der hører til de allermest genkendelige danskere i Berlin. Ikke mindst på grund af den særlige kombination af naivitet, selvsikkerhed og ejerfornemmelser, der ledsager dem, når de i indbildningen af at have opdaget hidtil hemmeligholdte sider af Berlins uregerlige natteliv nikker indforstået til hinanden og rakker ned på det provinsielle København. »Det er så fedt, det der med at barerne og klubberne i Berlin bare ikke er helt døde på en tirsdag,« siger de og giver hinanden ret.

De yngre danske turister er også genkendelige på grund af deres velplejede ydre. De unge piger med stålsat blik, opsat hår, runde solbriller og eksklusive sneakers. De unge mænd med skødesløs cowboyjakke, stramme bukser, forreven T-shirt og uforløste kunstnerdrømme. De betragter Berlin som Europas New York, en legeplads for unge voksne med kreative ambitioner og upåklagelig smag og en til tider lidt for usund interesse for kemiske substanser.

Dagen efter et klubbesøg i technopaladset Berghain trodser de tømmermændene og besøger modebutikkerne i Mitte og i Kreuzberg, hvor de uden den mindste tanke på valutaomregning kyler SUen efter danske tøjmærker som Henrik Vibskov og Wood Wood. »Det er så svedigt, at folk er så afslappet klædt hernede, og at det ikke altid skal ligne et opstyltet modeshow som hjemme i København,« siger de til hinanden. De bestiller drikkevarer og Dönerkebab på et fejlfrit engelsk med en snert af amerikansk accent. Nogle af dem drømmer om at flytte til Berlin og lave kunst og realisere sig selv.

»Skal man give drikkepenge? Hvor meget giver man i drikkepenge?« lyder det ofte lettere usikkert fra en anden og ældre kategori af den typiske danske turist i Berlin. Med et stik af dårlig samvittighed har forældreparret i midten af fyrrerne givet pokker i forestillingen om at slæbe det modvillige afkom med på museum. I stedet har de efter en kort slentretur indtaget en fortovscafé i Prenzlauer Berg, hvor de indtager kaffe i store mængder, mens den introverte teenager tjekker sin smartphone. Når klokken bliver fem – eller måske lidt tidligere – kigger manden på sin hustru med et nervøst smil. »Jeg har glædet mig til en stor weissbier,« siger han. »Næste år kunne det være spændende med en tur i operaen,« siger hun.

Dagen efter giver de teenagerne lov til at blive på hotellet og går alene på opdagelse. »Er vi egentlig i Øst- eller Vestberlin nu,« spørger hun med en undskyldende mine. Netop byens tidligere deling i øst og vest er en kilde til evig fascination og en tilsyneladende lige så evig forvirring for danskerne. Og man kan forstå hvorfor, eftersom byen ikke rigtig længere lever op til klicheerne om øst og vest. Prenzlauer Berg, der i DDR-årene var et nedslidt arbejderkvarter og hjemsted for østberlinske kunstnere og dissidenter, er i dag transformeret til en eftertragtet bydel, der på visse ledder og kanter minder om Østerbro tilsat bredere fortove, currywurst og lejlighedsvist tiggeri.

Mens Prenzlauer Berg tiltrækker med sin charmerende råhed, der aldrig er rigtig farlig, er stemningen i det vestberlinske Kreuzberg endnu præget af nedslidte huse og en befolkningssammensætning, der omfatter tyrkere, drukpunkere og en voksende skare af unge sydeuropæere og ditto amerikanere, der som mange unge danskere er kommet til Berlin, lokket af de ikke altid realistiske myter om byens billige huslejer og udsvævende natteliv.

Om aftenen tager gymnasielærerparret U-bahnen til Kreuzberg for at opleve det multikulturelle Berlin, der er så fascinerende og farverigt. De finder en indisk restaurant i nærheden af kanalen, hvor hun godmodigt lægger ører til hans anekdoter om Gestapos tidligere fangekældre, som de besøgte tidligere på dagen. »Det er utroligt, så billigt her er. Jeg tror, vi slap med cirka 300 kroner for tre retter og drikkevarer til to voksne,« siger han, da tjeneren afleverer regningen.

»Hvor meget skal man mon give i drikkepenge?,« spørger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.