Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mystisk mønster i sneen på Islands største sø vækker opsigt: Her er forskers forklaring

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

For nyligt er der set et mærkeligt mønster gå tværs over isen på Islands største sø. Vandet på søen Thingvallavatn er frosset til hele vinteren, men ingen har nogensinde set det mystiske spor over isen før.

Midt i marts er der afsløret billeder fra et mystisk fænomen, der netop er kommet til den 84 kvadratkilometer sø på Island.

»Det er underligt. Vi har ingen forklaring, og de mennesker, der bor her i området har aldrig set det før,« skriver den islandske national park Thingvellir på Facebook.

Over søen former der sig en zig-zag linje, som kunne være tegnet med en lineal. Stregen bevæger sig tværs over søen og er over to kilometer lang.

Flere er dog kommet med kreative bud på, hvad årsagen til det mystiske mønster kan være:

»En fuld matematiklærer har krydset isen«, »det ligner en hemmelig kode«, »UFO« og »det ligner, nogen leger med deres nye drone«, er nogle af de kommentarer, som billederne har fået på Facebook.

Se billederne herunder:

Nationalparken har tidligere skrevet, at klimaforandringer betyder, at isen er tyndere end nogensinde før. I de forgangne år har man dog kunne se mønsteret på dele af havet, hvor isen er meget tyndere, end den er på søerne.

Hvis man undersøger sagen nærmere, er der dog en videnskabelig forklaring. Fænomenet kaldes »fingerfletning«, og det opstår, når flager af is støder sammen på grund af tryk fra bølger under isen, skriver professor John Wettlaufer fra Yale Universitet.

Det kræver dog, at isen har den rette tykkelse, som får isen til at krydse i stedet for at knække. Når bølgen kommer, rykker isflagerne sig, så de »fletter« sig, på samme måde, som når du fletter dine fingre.

Fletningen sker oftest der, hvor jordens underjordiske plader møder hinanden, hvilket netop er tilfældet på Island, hvor to kontinental plader mødes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.