Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns

Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne.

Forestil dig, at du slæber en nedlagt hjort gennem skoven, og at du tilmed kun kan gå baglæns.

Kan du finde vej hjem?

Det kan myrer. De små kravl går ofte baglæns, når de slæber bytte, og med meget få smugkig op på deres omgivelser, kan de finde vej hjem til deres reder.

Læs mere: Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år

En række engelske, franske og australske forskere har i et nyt studie undersøgt, hvordan myrerne egentlig finder hjem til deres bo, når de går baglæns. Og resultatet var mildest talt overraskende, skriver Videnskab.dk.

»Vi konkluderer, at myrer er i stand til at adskille deres indre kompas fra deres kropsorientering. De kan finde vej, uafhængigt af hvordan deres krop vender,« forklarer medforfatter på studiet Antoine Wystrach fra University of Edinburgh i en pressemeddelelse.

Forskerne har i den spanske natur nær Sevilla lavet en række forsøg med ørkenmyrer, som viser, at myrer hovedsageligt orienterer sig ved hjælp af et slags indre kompas, frem for eksempelvis at navigere i forhold til landskabet omkring dem.

I forsøgene skulle myrerne hente store stykker kiks, som de slæbte baglæns efter sig hjem til reden.

Forskerne manipulerede med omgivelserne ved eksempelvis at skygge for Solen for at forvirre myrerne. De troede, at myrerne ville miste retningssansen, da den eksisterende forskning viser, at myrer orienterer sig i forhold til himlen og landskabet omkring dem.

Men til deres store overraskelse afveg myrerne ikke særligt fra ruten hjem. De har altså en indre fornemmelse af deres position i forhold til reden, konkluderer forskerne.

»Opdagelsen strider imod vores forståelse af, hvordan myrernes erindringer om landskabet bliver lagret i deres hjerner,« skriver Antoine Wystrach.

Læs mere: 60 procent af verdens primater tæt på udryddelse

Studiets konklusion er interessant, fordi den siger noget om myrernes hjerne og nervesystemer, mener Michael Thomas-Poulsen, der er lektor på Institut for Økologi og Evolution på Københavns Universitet.

»Når myrer går fremad, orienterer de sig efter deres omgivelser. Måske ligger der en stor sten, de kan huske, at de har set før. Det, studiet viser, er, at myrerne er i stand til at bruge informationen om stenen, selvom deres krop vender modsat. Det kræver nogle mere komplekse nerveforbindelser, end vi troede, de havde«, siger han.

Opdagelsen er også interessant i et evolutionært perspektiv, mener Michael Thomas-Poulsen.

»Det tyder på, at simple organismer kan udlede flere ting fra deres omgivelser og har mere komplekse måder at finde vej på, end vi tidligere har troet. Det er evolutionært interessant, hvis de her processer har udviklet sig tidligt i evolutionen, fordi det vender op og ned på vores viden om, hvordan simple organismer agerer,« siger han til Videnskab.dk.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.