Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Myndigheder slår dykkeralarm i Middelhavet: Lad være med at forstyrre hajerne

Hajer flokkes om det varme vand ud for et israelsk kraftværk. Det tiltrækker så mange hajturister, at myndighederne har udstedt en advarsel.

Hajturist ved Middelhavet.
Hajturist ved Middelhavet.

Middelhavet ud for den israelske kyst er netop nu fyldt med hajer. De israelske myndigheder advarer mod dykning ud for kraftværket Orot Rabin, hor grupper af hajer i vintermånederne bliver tiltrukket af det varme vand, der bliver skyllet ud fra kraftværket, som bruger vandet til at afkøle generatorerne.

Dusinvis af hajer - op til tre meter lange - er tiltrukket af det varme vand. Billeder af hajerne har fået de israelske dykkere til gå amok, og søge den ultimative udfordring i at svømme med hajerne og tage billeder af dem.

Det har fået Israels Natur og Park-kontor og det israelske dykkerforbund til at udstede en advarsel, som forhåbentlig kan forhindre dødelige sammenstød. I advarslen påpeger de, at hajer er en beskyttet fiskeart, som hverken må fiskes, mades eller blive forstyrret.

Hajerne ud for kraftværket nær byen Hadera er en attraktion for lokale dykkere. De organiserer gruppedyk for at observere hajerne og fotografere de besøgende.

Naturmyndighederne konkluderer, at der er mange farer i farvandet - men det er ikke fra en glubsk haj: Efterladt fiskesnøre, fiskekroge, turbulent vand og stærk strøm udgør altsammen en fare for dykkerne.

Som en ekstra tilføjelse skriver de, at  mødet med hajerne er ikke til at kontrollere, og det kan føre til farlige situationer for både dykkere og hajer, der kommer ind i området'.

Ifølge Adi Barash, en student ved Haifa Universitetet, som har lavet research på hajerne, er det et helt unikt fænomen.

»Det er fantastisk, du kan faktisk stå på stranden og se hajerne i vandet. Vi kender ikke til andre steder som det her, i hvert fald ikke i Middelhavet. Hajer forsvinder over hele verden, og det værste sted at være haj er Middelhavet. De bliver færre og færre og det, at du kan se hajer her, store hajer tæt ved stranden, er fantastisk,« siger Barash, mens han ser ud over Middelhavets kyst.

Hajangreb er så godt som uhørte ud for Israels kyst, selv om en dykker ved en fiskefarm i 2013 næsten mistede en hånd, efter at være blevet bidt af en haj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.