Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Myanmars regering holder løfte og benåder politiske fanger

Benådning af mindst 60 politiske fanger er den første store politiske beslutning fra præsident Htin Kyaw.

Myanmars nye præsident, Htin Kyaw, har benådet over 60 politiske fanger, oplyser en organisation, der følger de politiske fangers situation.

Benådningen er den første store politiske beslutning, som præsident Htin Kyaws har truffet. De snesevis af fanger er blevet benådet på Myanmars traditionelle nytårssøndag.

Ifølge en pressemeddelelse fra præsidenten er der i alt blevet benådet over 80 fanger, men det bliver ikke tydeliggjort, hvor mange af dem, som er politiske fanger.

Den 70-årige nobelfredsprismodtager Aung San Suu Kyi, der har en ny rolle som særlig statsrådgiver, opfattes som den reelle leder af Myanmar.

Aung San Suu Kyi, der er verdenskendt for sin kamp for demokrati i Myanmar, som indtil for fem år siden blev kontrolleret af et militært styre, har sagt, at den nye regering i Myanmar vil arbejde for at løslade alle politiske fanger.

Aung San Suu Kyi har selv været politisk fange, og hun siger, at løsladelserne har høj prioritet for regeringen.

Ifølge BBC er det dog uklart, hvem der kvalificerer sig som politiske fanger, og om begrebet eksempelvis omfatter Myanmars mange etniske oprørere.

Præsident Htin Kyaw, som for nylig er udpeget af et flertal i landets parlament til at lede landet, er en nær ven af Aung San Suu Kyi.

Suu Kyi var forhindret i at stille op som præsidentkandidat, fordi hun har børn, der er udenlandske statsborgere, hvilket forfatningen ikke er tilladt.

Både Htin Kyaw og Suu Kyi er medlemmer af partiet National Liga for Demokrati (NLD), som sidder på flertallet i begge parlamentets kamre. Ved valget i november fik NLD flere end 80 procent af stemmerne.

På trods af demokratiske fremskridt i landet, hvor der bor over 50 millioner mennesker, er der fortsat spændinger flere steder mellem etniske grupper.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.