Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Myanmars leder afviser udrensning af muslimsk mindretal

Etnisk udrensning er for stærkt et udtryk om problemerne i Rakhine-delstaten, siger Myanmars Aung San Suu Kyi.

Selv om loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident, bliver hun stadig betragtet som landets egentlige leder. På papiret er hun udenrigsminister og statslig rådgiver (arkivfoto). Scanpix/Ye Aung Thu
Selv om loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident, bliver hun stadig betragtet som landets egentlige leder. På papiret er hun udenrigsminister og statslig rådgiver (arkivfoto). Scanpix/Ye Aung Thu

Der foregår ikke nogen etnisk udrensning blandt Myanmars muslimske rohingya-mindretal.

Det siger landets de facto-leder, modtageren af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi, i et interview med BBC.

Hun erkender dog, at der er problemer i Rakhine-delstaten, hvor mange fra mindretallet bor.

- Jeg tror ikke, at der foregår nogen etnisk udrensning. Jeg tror, at det er for stærkt et udtryk at bruge om det, der foregår, siger hun.

- Der er en masse fjendtlighed der - det er muslimer, der dræber muslimer, tilføjer hun.

- Det er ikke et spørgsmål om etnisk udrensning, som du udtrykker det. Det er et spørgsmål om mennesker på hver sin side af en kløft, siger hun i interviewet med BBC.

I et åbent brev til FN's Sikkerhedsråd i december kritiserede en række nobelprismodtagere, toppolitikere og toneangivende forretningsfolk Suu Kyi for ikke at beskytte det muslimske rohingya-mindretal.

- Vi er frustrerede over, at hun ikke har taget initiativ til at sikre lige rettigheder for statsborgerskab for rohingya-folket, skrev de.

Blandt afsenderne var ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika og rettighedsforkæmper Malala Yousafzai fra Pakistan.

Situation, der udfolder sig i Rakhine, er ifølge internationale iagttagere en tragedie på linje med en etnisk udrensning og udgør forbrydelser mod menneskeheden.

Siden oktober har militæret nægtet journalister samt fotografer adgang til store dele af Rakhine-delstaten. Det samme gælder stort set alle hjælpeorganisationer.

Rohingyaerne udgør en minoritet i landet. Selv om de har boet i Myanmar i flere generationer, bliver de behandlet som illegale indvandrere og nægtet statsborgerskab.

Militæret i landet beskyldes for at udsætte rohingyaer for tortur, voldtægt og drab.

Siden uroen brød ud i oktober, er omkring 70.000 rohingya-muslimer flygtet til Bangladesh, skriver BBC.

FN meddelte i marts, at man er ved at undersøge de påståede krænkelser af menneskerettighederne.

Loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident i Myanmar, og derfor er hun på papiret udenrigsminister og statslig rådgiver.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.