Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Myanmar afviser dansk krav om undersøgelse af flygtningesituation

Aung San Suu Kyi afviser under møde med udviklingsminister Ulla Tørnæs, at der er behov for en uafhængig FN-undersøgelse af, om Myanmars militær er i færd med en etnisk udrensning af landets Rohingya-muslimer.

Kø til nødhjælp i verdens i øjeblikket største flygtningelejr uden for Cox's Bazar i Bangladesh.De kom flygtede til Bangladesh for 20 dage siden, efter at have gået syv dage for at nå grænsen. Knap 600.000 rohingyaer er siden d. 25 august 2017 flygtet fra Myanmar, efter at landets militær atter er gået til angreb på den muslimske minoritet og drevet dem på flugt. Nu bor de i området langs grænsen til Myanmar, som i forvejen husede 200.000 flygtninge fra Myanmar.
Kø til nødhjælp i verdens i øjeblikket største flygtningelejr uden for Cox's Bazar i Bangladesh.De kom flygtede til Bangladesh for 20 dage siden, efter at have gået syv dage for at nå grænsen. Knap 600.000 rohingyaer er siden d. 25 august 2017 flygtet fra Myanmar, efter at landets militær atter er gået til angreb på den muslimske minoritet og drevet dem på flugt. Nu bor de i området langs grænsen til Myanmar, som i forvejen husede 200.000 flygtninge fra Myanmar.

Der er ikke brug for en international, uafhængig undersøgelse af de dramatiske begivenheder i det nordvestlige Myanmar, hvor omkring 600.000 medlemmer af landets muslimske mindretal på kun to måneder er flygtet over grænsen til Bangladesh.

Det fastslog Aung San Suu Kyi, Myanmars Nobelprismodtager, der er landets udenrigsminister og statsråd, da hun tidligere på ugen mødtes i den burmesiske regeringsby, Nay Pyi Taw, med udviklingsminister Ulla Tørnæs.

»Jeg opfordrede til, at Myanmar siger ja til en international undersøgelse af, hvad der egentlig er foregået, og som har fået alle disse flygtninge til at søge i sikkerhed i Bangladesh. Det er der brug for også for at kunne placere et ansvar. Men det er Aung San Suu Kyi ikke enig i,« forklarede Ulla Tørnæs efter det timelange møde med det internationalt berømmede frihedsikon, der nu er faldet i unåde i omverdenen, fordi hun ikke tager Myanmars forfulgte muslimer i forsvar i en situation med alvorlige anklager om myndighedernes brutale overgreb.

»Aung San Suu Kyi mener, at det er udtryk for manglende tillid til Myanmar, når omverdenen med EU i spidsen kræver en international undersøgelse. Hun siger, at Myanmar selv kan foretage en sådan undersøgelse,« siger Ulla Tørnæs.

Aung San Suu Kyi ville ikke udtale sig til Berlingske efter mødet med den danske udviklingsminister, der på linie med FN og flere menneskerettighedsorganisationer mener, at de 600.000 Rohingya-muslimer er flygtet fra overgreb, der ligner en regulær etnisk udrensning.

Den beskyldning afviser den burmesiske regering som »fake news.«

»Nej, nej, der har ikke været militære angreb eller andre operationer, og det er meget svært at sige, hvorfor alle disse mennesker er flygtet. Det er meget mærkeligt,« siger Myanmars arbejds-, immigrations- og socialminister Thein Swe til Berlingske

Men hvad med alle de satellitfotos, der viser nedbrændte Rohingya-landsbyer?

»Det skyldes terroristerne,« siger ministeren med henvisning til en mindre gruppe af Rohingya-muslimerne, der har grebet til våben i forbindelse med myndighedernes overgreb.

»De landsbyer, hvor der ikke har været terrorister, er ikke brændt ned,« fastslår ministeren.

Den forklaring er Ulla Tørnæs umiddelbart skeptisk overfor.

»Og jeg har understreget over for Aung San Suu Kyi, at det er i Myanmars egen interesse at få gennemført en uafhængig undersøgelse, hvis landets militær og myndigheder ikke har noget at skjule,« påpeger udviklingsministeren, der før besøget i Myanmar var i Bangladesh for med egne øjne af se den kæmpestore flygtningelejr i det sydlige Bangladesh, hvor Myanmars muslimer har søgt tilflugt.

EU har indført sanktioner

På grund af »sikkerhedsstyrkernes uproportionale brug af magt« over for Rohingya-muslimerne besluttede Danmark sammen med de øvrige EU-lande tidligere på måneden at indføre sanktioner mod en række af Myanmars højtstående militærfolk.

Men ifølge Ulla Tørnæs skal EU være yderst varsom med at straffe Aung San Suu Kyi og den øvrige civile regering. For dermed er der en risiko for, at militært sætter sig på hele magten igen, som det var tilfældet i fem årtier, indtil militæret for kun få år siden valgte at give plads til et delvist demokratisk parlament.

»Aung San Suu Kyi er ikke ansvarlig for de væbnede styrker, og den civile regering er ikke herre over militærets fremfærd over for landets muslimer. Derfor er jeg også uenig med de, der mener, at vi skal afbryde udviklingssamarbejdet med Myanmar. For så overlader vi bare landet til militæret,« understreger Ulla Tørnæs, der også benyttede mødet med Aung San Suu Kyi til at understrege kravet om, at flygtninge skal kunne vende tilbage.

»Myanmar må gennemføre de anbefalinger, som en kommission under FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan er kommet med. Det handler blandt andet om at sikre, at flygtningene frivilligt og sikkert kan vende tilbage til Myanmar, og man også får afklaret flygtningenes statsborgerskab,« siger Ulla Tørnæs med henvisning til, at Myanmars muslimer ikke anerkendes som statborgere i det buddhistisk dominerede land.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.