Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Muslimske skolepiger tvunget til at sidde bagerst i bussen i Sverige

Skjulte optagelser fra den svenske TV-kanal TV4 viser, hvordan svenske skolebørn nord for Stockholm bliver udsat for kønsadskillelse, når de stiger på skolebussen. Optagelserne vækker vrede og stærke udtalelser fra Sveriges statsminister. Det skriver Aftonbladet.

En svensk muslimsk friskole er kommet i søgelyset, efter det er kommet frem, at børnene bliver udsat for kønssegregering. Skjulte optagelser fra en friskole, lavet af TV-stationen TV4, viser pigerne blive gennet ind bagerst i busserne, mens drengene skal sidde forrest.

Optagelserne, som bliver bragt på svensk TV tirsdag aften, viser billeder fra den svenske friskole Al Azhar i Vällingby vest for Stockholm. Foruden kønsopdelingen i skolebusserne vidner nogle af pigerne i programmet om en generelt undertrykkende kultur på skolen og i byen, det skriver Aftonbladet.

En kvindelig journalist fra TV4’s program »Kalle Fakta« – »Kolde Fakta« på dansk – besøger ad flere omgange en café med skjult kamera. Her bliver hun bedt om at holde sig til en af siderne, hvor der ikke er mandlige gæster.

Sveriges statsminister Stefan Löfven beskriver optagelsernes afsløringer som »afskyeligt«, og varsler hårdere indsatser mod svenske religiøse skoler.

»Jeg synes, det er afskyeligt. Det hører ikke hjemme i Sverige. Her stiger vi på bussen sammen, uanset om vi er pige eller dreng, kvinde eller mand,« siger han til Aftonbladet.

Skolens ledelse har ikke villet svare på kritikken endnu, men Löfven bedyrer, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres i Sverige for at komme segregering til livs.

Programmet bliver vist på Sveriges TV4 klokken 21 tirsdag aften.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.