Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

München-ulykken er indgroet i Manchester Uniteds historie

6. februar 1958 forulykkede fodboldholdet Manchester Uniteds fly på vej til England. 23 mennesker blev dræbt.

Sir Bobby Charlton (billedet) og Harry Gregg er de eneste nulevende af de spillere, der overlevede ulykken for seks årtier siden. Scanpix/Carl Recine/arkiv
Sir Bobby Charlton (billedet) og Harry Gregg er de eneste nulevende af de spillere, der overlevede ulykken for seks årtier siden. Scanpix/Carl Recine/arkiv

Manchester. Tirsdag er det 60 år siden, at flight 609 med hele Manchester United om bord forulykkede i München og kostede 23 mennesker livet.

Otte af manager Matt Busbys unge spillere, de såkaldte Busby Babes, blev dræbt. Det samme gjorde blandt andre træner Tom Curry, to andre ansatte i klubben og otte sportsjournalister.

Flyet forulykkede under det tredje forsøg på at lette fra banen i München. Her var det mellemlandet på vej fra det daværende Jugoslavien til England, efter at Manchester United havde vundet over Røde Stjerne Beograd og sikret sig en semifinaleplads i Mesterholdenes Europa Cup (i dag Champions League, red.).

Men den isglatte bane forhindrede flyet i at opnå tilstrækkelig fart til at lette, og det fortsatte derfor ud over enden af banen, gennem et hegn, tværs over en vej og ind i et hus.

Ulykken har enorm betydning for klubbens spillere og fans selv 60 år efter den skæbnesvangre dag.

Manchester United holder tirsdag en mindehøjtidelighed på Old Trafford. Her vil der blandt andet blive holdt et minuts stilhed klokken 15.04 lokal tid for at markere tidspunktet for ulykken.

Sir Bobby Charlton og Harry Gregg er de eneste nulevende af de spillere, der overlevede ulykken for seks årtier siden. De pådrog sig begge lettere kvæstelser i ulykken og formåede at redde flere ud af det brændende fly.

Selv om mange af klubbens fans var børn eller ikke engang født, da ulykken skete, er det en hændelse, der sidder dybt i dem.

- München-ulykken er indgroet i denne klubs historie, siger John Valentine, der sælger tørklæder ude foran Old Trafford.

- Hvis jeg kommer tilbage om 500 år, er det stadig noget, man vil snakke om, siger Valentine, der selv er født i netop 1958.

Han sælger blandt andet tørklæder med ordene "De skal aldrig dø" og et billede af de otte spillere, der blev dræbt.

Tirsdag ventes omkring 2000 Manchester United-fans at tage turen til München for markere årsdagen for ulykken.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.