Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Muhammed-tegninger deles på sociale medier efter massedrab

Folk fra hele verden deler Muhammed-tegninger og andre satiriske billeder fra magasinet Charlie Hebdo efter terrorangrebet, der har dræbt 12 personer.

ARKIVFOTO 2011. De franske tegnere Tignous (tv), Charb (midt) og Cabu (th). Tegnerne er blandt de tolv dræbte i Paris.
ARKIVFOTO 2011. De franske tegnere Tignous (tv), Charb (midt) og Cabu (th). Tegnerne er blandt de tolv dræbte i Paris.

FRANKRIG: På sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram er franskmænd, briter, danskere og folk fra hele verden begyndt at dele Muhammed-tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo, der onsdag middag blev udsat for et terrorangreb, der har dræbt 12 personer.

»Kæmp mod terror, del Charlie Hebdos Muhammed-tegninger,« lyder opfordringen på mange af de satiriske billeder af profeten Muhammed, der deles på de sociale medier.

Charlie Hebdo valgte i 2006 at genoptrykke de Muhammed-tegninger, der udløste Muhammed-krisen, da Jyllands-Posten året inden bragte dem i Danmark. Siden har det franske magasin flere gange bragt satiriske fremstillinger af den muslimske profet, og i 2011 blev der kastet en brandbombe mod bladets kontor.

»Støt Charlie Hebdo og friheden til at lave vittigheder. Her er mit eget bidrag,« lyder en af billedteksterne til et tilsyneladende hjemmetegnet billede af profeten Muhammed, der er blevet delt på Twitter.

Videoer på nettet viser, at terroristerne under onsdagens angreb råbte »Allahu Akbar« og »Vi har hævnet profeten«, og præsident Francois Hollande har slået fast, at der ikke er nogen tvivl om, at der er tale om et »frygteligt terrorangreb«.

»Je suis Charlie« (Jeg er Charlie, red.), hedder det på et andet støttebillede, der spredes på de sociale medier, mens det britiske magasin New Statesman har delt en tidligere forside fra Charlie Hebdo med en tegning af en Charlie Hebdo-journalist, der kysser med en muslim.

»Kærlighed er stærkere end had,« lyder overskriften.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.