Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Muhammed-tegninger bringer USA i selvsving

Efter terrorforsøget for nogle uger siden i Texas har amerikanerne for alvor fået deres egen Muhammed-krise.

Fra ikke rigtigt at være regnet for noget i den amerikanske debat, er den 56-årige aktivist og »islamhader« Pamela Geller i kraft af store pengedonationer og ikke mindst en ihærdighed med at arrangere møder om Muhammed-tegninger overalt blevet en kendt person.
Fra ikke rigtigt at være regnet for noget i den amerikanske debat, er den 56-årige aktivist og »islamhader« Pamela Geller i kraft af store pengedonationer og ikke mindst en ihærdighed med at arrangere møder om Muhammed-tegninger overalt blevet en kendt person.

WASHINGTON: Det er lykkedes for den amerikanske debattør Pamela Geller at sætte dagsordenen for en debat om ytringsfrihedens vilkår i dagens USA. Efter den mislykkede terroraktion for nogle uger siden i Texas rettet mod et møde om Muhammed-tegningerne er Geller blevet en fast gæst i de fleste TV- og radiostationer med temaet ytringsfrihed, islam og sharia-lovgivningen.

Fra at være en person, ingen i USA rigtig regnede for noget, er hun i kraft af store pengedonationer og ikke mindst en ihærdighed med at arrangere møder om Muhammed-tegninger over alt i landet blevet en kendt person. Og amerikanerne aner ikke, hvad de skal stille op med den 56-årige provokatør og aktivist, som er stemplet i USA som »islam-hader«. Senest har Washington D.C.’s transportmyndigheder på et hastemøde nedlagt et foreløbigt forbud mod annoncer, der viser tegninger af profeten Muhammed, på regeringsbyens busser og metrostationer.

Metroselskabet besluttede i går at nedlægge et midlertidigt forbud mod det, de kalder for »sagsorienterede annoncer« – det vil sige alle budskaber med politiske og religiøse budskaber. Det gælder året ud, og som en af deltagerne i mødet sagde, så håbede man, at det var nok til at få debatten til at køle lidt ned. Selskabet frygtede en gentagelse af problemerne i maj 2014, da Geller købte sig ind med lignende annoncer på byens busser, hvor budskabet lød: »Islamisk Jødehad: Det står i Koranen«. Denne gang skulle annoncerne vise Muhammed med en krumsabel ledsaget af en taleboble, hvor profeten siger: »Du kan ikke tegne mig.« Og en anden taleboble fra en tegner. »Det er grunden til, at jeg tegner dig.«

Og Arizona er den næste stat, der skal huse en helt ny konkurrence om Muhammed-tegningerne. Og det sker, mens disse linjer læses. Vel at mærke i den by, Phoenix, hvor de to terrorister, der forsøgte at trænge ind på mødet i Dallas-forstaden Garland i Texas, kom fra.

Ytringsfriheden er hellig

Truslerne er allerede indløbet mod mødet, og det har kun skærpet debatten om ytringsfrihed. For den amerikanske forfatning er glasklar på det område. Ytringsfriheden er hellig, og den gælder alt og alle. Men som en kommentator også sagde, så er der også en anden forfatningsmæssig ret, der går hånd i hånd med møderne – retten til at bære våben. Enkelte deltagere i mødet i Arizona har allerede sagt, at de møder op med våben, hvis terroristerne forsøger en lignende aktion som den i Texas.

Geller, som også er formand for American Freedom Defense Initiative, som i store træk har til formål at »vække den amerikanske befolkning mod den muslimske trussel«, har samlet millioner af dollar sammen for at få hendes budskab ud. Og det er, at USA er truet af islam, og at amerikanernes tolerance over for alle religioner truer med at udrydde kristendommen. Og selv om de fleste muslimer, der deltager i debatudsendelserne med hende, ønsker hende held og lykke med hendes tegninger, så er der også protester. Ikke alene fra islamiske interessegrupper, men også fra en lang række kristne organisationer, som ikke er interesserede i, at en religion bliver hængt ud som en, der særligt skal holdes øje med på grund af terrorismen.

Men debatten er intens i USA, og Geller får den opmærksomhed, hun ønsker sig. Alle debattører, der er modstandere af at offentliggøre Muhammed-tegninger, gør opmærksom på, at man har retten til ytringsfrihed i USA, og at den er hellig. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge den i alle sammnehænge. Man skal også tage hensyn til USAs mange mindretal.

Kvæles USA i hensyn?

Geller argumenter for, at hun har retten til at bruge ytringsfriheden når og hvor, hun vil, og hvis man først underlægger sig alle mulige hensyn, så er der ikke ytringsfrihed længere.

Men debatten er også ved at nå et punkt, hvor diskussionen går et skridt videre og stiller spørgsmålet, om hvorvidt man i det amerikanske samfund generelt er ved at være for bange for at udfordre hinandens synspunkter, fordi man i et indvandringsland som USA skal tage hensyn til alle. Sporene fra de sorte kamp for lighed i det amerikanske samfund trækker dybe spor i debatten, fordi racismen trives i USA. Derfor er specifik kritik af race, religion og etnicitet ikke velkommen i debatten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.