Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mugabes nevø: Mugabe er klar til at dø for sin sag

Mugabe-parret har ikke i sinde at træde tilbage, siger en nevø af Zimbabwes præsident, Robert Mugabe.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, og hans kone, Grace, er "parate til at dø for, hvad der er rigtigt".

Det siger Mugabes nevø Patrick Zhuwao i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Nevøen tilføjer, at Robert og Grace Mugabe ikke har nogen intention om at træde tilbage for at legitimere militærets magtovertagelse i landet.

I Interviewet siger Zhuwao også, at syv mennesker er blevet dræbt, siden militæret tog kontrollen.

Men nevøen kan imidlertid ikke oplyse, hvem de dræbte er eller give yderligere oplysninger om de påståede drab, skriver Reuters.

Lørdag er tusindvis af mennesker gået på gaden i hovedstaden Harare for at vise deres glæde over, at præsident Mugabes langvarige styre efter alt at dømme lakker mod enden.

Militæret lader demonstrationerne finde sted, men stoppede dog en stor gruppe mennesker, der ville gå mod Mugabes officielle bolig i Harare.

»Lad os tage ud og tage vores land tilbage fra Mugabe« lyder opfordringen til demonstranterne fra lederen af det indflydelsesrige veteranforbund, Victor Matemadanda.

Patrick Zhuwao betegner lørdagens store demonstrationer som et forsøg fra militærets side på at camouflere det "kup", der har fundet sted.

Zhuwao var senest i kontakt med Zimbabwes førstedame, Grace Mugabe, fredag aften, fortæller han.

Han oplyser, at Mugabe-parret efter omstændighederne har det godt, men at præsident Mugabe stort set ikke har sovet, siden militæret tog magten i landet onsdag og satte ham og hans kone i husarrest.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.