Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Særlig anklager ser ikke Trump som mistænkt i Ruslands-undersøgelse

Robert Mueller vil fremlægge rapport om potentiel hindring af rettens arbejde, skriver Washington Post.

Særlig anklager Robert Mueller sagde i sidste måned, at han på daværende tidspunkt ikke betragtede Donald Trump som mistænkt i de igangværende Ruslands-undersøgelser.

Det skriver The Washington Post.

Robert Mueller er sat i spidsen for undersøgelserne af russernes formodede forsøg på at påvirke det amerikanske valg i 2016.

Han sagde i sin samtale med Donald Trump i begyndelsen af marts, at han vil fortsætte med at undersøge præsidentens rolle.

Under den private samtale sagde Mueller også, at han gerne ville afhøre præsidenten i forbindelse med undersøgelsen. Det oplyser tre anonyme kilder til The Washington Post.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra nogen af Donald Trumps advokater, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Washington Post har Robert Mueller fortalt Trumps advokater, at han snart vil fremlægge en rapport om præsidentens handlinger og potentiel hindring af rettens arbejde.

»Mueller gentog behovet for at afhøre Trump. Både for at vide om han bevidst forsøgte at afspore Ruslands-undersøgelsen og for at færdiggøre den del af granskningen,« skriver The Washington Post.

Avisen skriver videre, at Donald Trump ser samtalen med Mueller som et tegn på, at han ikke bør bekymre sig for undersøgelsen.

Trumps rådgivere har dog advaret præsidenten om, at Mueller forsøgte at lægge en fælde, således at Trump indvilgede i at lade sig afhøre i sagen.

Mueller undersøger, hvorvidt Donald Trumps stab samarbejdede med russiske aktører under valgkampen.

Derudover undersøger han, om Donald Trump bevidst har forsøgt at forhindre efterforskningen.

Præsidenten har flere gange nægtet ethvert samarbejde med Rusland og har kaldt undersøgelsen en »heksejagt«.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.