Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mueller anklager Trumps eks-kampagnechef for vidnemanipulation

Paul Manafort mistænkes for at have forsøgt at manipulere vidner i en igangværende straffesag mod ham.

Præsident Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort (i midten) beskyldes for flere forsøg på vidnemanipulation i en igangværende straffesag mod ham. (Arkivfoto) REUTERS/Rick Wilking/File Photo
Præsident Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort (i midten) beskyldes for flere forsøg på vidnemanipulation i en igangværende straffesag mod ham. (Arkivfoto) REUTERS/Rick Wilking/File Photo

Washington. Anklagere beskylder præsident Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort for flere forsøg på vidnemanipulation i en igangværende straffesag mod ham.

Således mener anklagerne, der arbejder for den særlige anklager Robert Mueller, at Manafort og en af hans medarbejdere "gentagne gange" kontaktede to vidner tidligere i år i et forsøg på at påvirke deres vidneforklaring.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Paul Manafort er tiltalt for flere kriminelle forhold, der har forbindelse til hans forretninger i Ukraine.

Tiltalerne omhandler blandt andet det arbejde, han udførte for Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj, som har tætte forbindelser til Rusland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig angiveligt om blandt andet hvidvask af penge, banksvindel og skatteunddragelse.

Manafort nægter sig skyldig i anklagerne.

Af et anklageskrift fra særlig anklager Robert Mueller offentliggjort i februar fremgår det, at Paul Manafort hyrede en hemmelig gruppe europæiske toppolitikere til at tale for Ukraines tidligere Moskva-tro præsident Viktor Janukovitj.

En anden anklage går på, at Manafort skal have drevet lobbyvirksomhed for Ukraine uden at have oplyst om det.

Andre anklager går på, at han for mindst to millioner euro skal have købt tidligere europæiske politikere til at være proukrainske.

- Planen var, at de tidligere politikere - kaldet "Hapsburg-gruppen" - skulle give, hvad der lignede deres uafhængige vurderinger af Ukraines regerings handlinger. Selv om de i virkeligheden var betalte lobbyister for Ukraine, fremgår det af anklageskriftet.

Robert Mueller undersøger forbindelserne mellem Trumps præsidentkampagne i 2016 og Rusland.

De to vidner bliver ikke nævnt ved navn i beskyldningerne mod Paul Manafort. Ifølge anklagerne har de dog arbejdet med Manafort i organiseringen af Hapsburg-gruppen.

Samtidig skal Manafort i februar have skrevet en række krypterede beskeder til et af vidnerne. I en af beskederne lød ordlyden angiveligt: vi må tale sammen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.