Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mount Everests sidste, berygtede trin er kollapset

En britisk bjergbestiger bekræfter, at det legendarisk Hillary Step, tæt på toppen, er kollapset. Et stykke historie er forsvundet, siger Mosedale.

Sådan så det legendariske Hillary-trin ud i 2009.  
Sådan så det legendariske Hillary-trin ud i 2009.  

»Det er officielt - Hillary Step findes ikke mere.«

Sådan skrev den britiske bjergbestiger Tim Mosedale i et Facebook-opslag den 17. maj fra siden »Everest Expedition« (Everest Ekspeditionen).

Det legendariske Hillary Step var en næsten vertikal stigning 12 meter op af bjergets sydøstlige side kun knap 500 meter under toppen. Det blev betragtet som den sidste forhindring inden toppen, der ligger i 8.848 meter. Hillary Step er 8.790 over havets overflade.

Tim Mosedale nåede Everests top for sjette gang 16. maj. Da han kom tilbage til basecamp, delte han billedet af det nu kollapsede sted på bjerget.

Over for The Guardian siger bjergbestigeren, at han var ret følelsesladet, da han så det kollapsede trin.

»Det er et stykke bjergbestigningshistorie, der er forsvundet. Selv ikke-bjergbestigere kender navnet og associationen af det berygtede Hillary Step,« siger han.

Trinnet er opkaldt efter den nu afdøde Sir Edmund Hillary, der var den første mand, der besteg Mount Everest, da han i 1953 nåede toppen.

Tim Mosedale var den første, der bekræftede, at trinnet var kollapset.

»Det blev rapporteret sidste år, og jeg besteg bjerget sidste år, men vi var ikke sikre på, at trinnet var væk, fordi området var blæst med sne. Men i år kan jeg rapportere, at det klippestykke, opkaldt Hillary Step, definitivt ikke er der mere,« siger Mosedal til The Guardian.

Senere har en anden bjergbestiger, Pemchhiri Sherpa, bekræftet over for planetmountain.com, at ruten har ændret sig efter jordskælvet i 2015.

Allerede for et år siden skrev American Himalaya Foundation, at »nogle sten kan være kollapset«. På billedet nedenfor ses ruten i 2016 til venstre og i 2013 til højre.

Destruktionen af Hillary-trinnet gør på den ene side opstigningen nemmere, fordi den bliver fladet ud, men på den anden side kan det skabe flaskehalse, siger Mosedale.

Hillary-trinnet har tidligere skabt flaskehalse, indtil et reb lettede op- og nedstigningen, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.