Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mordtrusler og bilbrande: Så svært er det at slippe af med fortidens »helte«

Nu skal statuerne af de gamle sydstatsmænd væk. Dem, der gik ind for slaveriet. Men det er sin sag at fjerne dem: De første entreprenører gav op efter dødstrusler.

De tre statuer skal fjernes i anledning af jubilæet for afskaffelsen af slaveriet. General Beauregard (til hest) Robert E. Lee (øverst th) og Jefferson Davis (nederst th) Kredit: Infrogmation @ Creative Commons
De tre statuer skal fjernes i anledning af jubilæet for afskaffelsen af slaveriet. General Beauregard (til hest) Robert E. Lee (øverst th) og Jefferson Davis (nederst th) Kredit: Infrogmation @ Creative Commons

NEW ORLEANS: De står der allesammen. Statuerne. Af sydstaternes første og eneste præsident Jefferson Davis, af den berømte sydstatsgeneral Robert E. Lee og af en kollega til ham, general Beauregard i sydens smukke by, New Orleans.

Statuerne af dem er gigantiske, og de berømte sydstatsmænd sidder enten på hesteryg eller står i positur og skuer ud over landskabet med myndig mine.

Der har de sådan set stået i mere end 150 år. Men nu skal de væk. Det har bystyret bestemt. For de repræsenterer ikke det moderne syden, men en svunden tid, man helst ikke vil huskes for - tiden med slaveri og hvidt overherredømme, der i en anden form fortsatte næsten 100 år efter den amerikanske borgerkrig fra 1861-65 forlængst var afsluttet.

Det var ellers meningen, at når den sluttede, blev slaveriet bragt til ophør, og de forenede amerikanske stater blev en stat under Gud med lighed for loven for alle uanset race. Imidlertid blev der indført en række særlove i syden - de forhadte Jim Crow-love - der først blev annulleret i 1965.

Det var de love, der sørgede for raceadskillelse i syden og fastholdt sydstaterne i en tro på, at USA stadig var todelt. Syden har hyldet de helte, som var en del af den historiefortælling. Men nu er de ikke længere de forbilleder, sydens børn skal spejle sig i. Der skal nu gøres op med fortiden. så sydstaterne kommer med ind i det nye årtusinde og ser fremad og ikke tilbage.

Fra Virginia i nord til Louisiana i syd skændes man om symbolerne. Langt de fleste steder bliver de nu fjernet en efter en. I South Carolina fjernede man for nogle måneder siden sydstatsflaget fra den officielle flagstang foran delstatens senat i den lokale hovedstad Columbia efter mordene på ni sorte bibelstuderende i en kirke i nabobyen Charleston. Og i New Orleans er turen kommet til statuerne, som skal væk i god tid inden, at byen fejrer sit 300 års jubilæum i 2017.

Men så let kommer det ikke til at gå. The Washington Post skriver, at bystyret har forsøgt at få nogle entreprenører til at påtage sig opgaven, som er godt betalt. Men indtil nu er det gået rigtig skidt.

De første entreprenører gav op efter mordtrusler. De næste mistede modet, da chefens bil brændte op midt på en gade i nabobyen Baton Rouge. Og nu forsøger bystyret at få en ny entreprenør til at påtage sig opgaven med at fjerne de tre statuer, som skal væk for at få gjort op med fortiden en gang for alle.

Men entreprenørerne ved godt, at de løber en stor risiko. Derfor skal arbejdet foretages om natten og så vidt det er muligt på et tidspunkt, hvor folk mindst venter det. For bystyret frygter storstilede demonstrationer, hvis nogen finder ud af, hvornår det skal ske.

»Hvis vi fremover skal have statuer på offentlige pladser, så skal de repræsentere de værdier, vi har i dag. Ikke de værdier, vi havde engang«, siger byens borgmester Mitch Landrieu til The Washington Post.

Så ud med sydstatsgeneralen Lee, der ellers er en folkehelt, selv om han tabte krigen. Hvem der sættes i stedet skændes bystyret stadig om.

Det bliver et langt slagsmål. Men alle stater i syden er igang med det samme opgør med fortiden, selv om der også er nogle, der er mere betænkelige, fordi man ikke bare kan slette historiske kendsgerninger.

»Det er trods alt en del af vores historie. Den kan man også lære noget af, så det er ikke udelukkende godt, at opgøret bliver så konsekvent«, hedder det i læserbreve i de lokale aviser. Og bystyret har ikke svaret på, hvad de vil sætte i stedet og hvad de i øvrigt vil gøre ved det faktum, at syden var noget andet end nordstaterne. Og så længe man ikke har svar på det, så frygter nogle, at man forsøger at tvinge en anden historieskrivning igennem. Og det vil splitte mere end det vil samle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.