Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mordmistænkte i Grækenland har adgang til EU-midler

Mord og overfald på indvandrere og venstreorienterede aktivister er blot få af anklagerne mod det ultranationalistiske græske parti Gyldent Daggry. Alligevel har partiet i flere år fået økonomisk støtte fra EU.

Retssagerne mod de 69 medlemmer af det ­ultranationalistiske parti Gyldent Daggry er begyndt i denne måned. Og selv om det græske parlament for længst har frosset al økonomisk støtte til partiet, bortset fra parlamentsmedlemmernes lønninger, har EU stadig betalt millioner af kroner til et europæisk parti, som Gyldent Daggry er medlem af.

»Det er utroligt, at EU har finansieret ny­nazistiske organisationer som denne i flere år. Især når man tænker på, at det græske parlament har stoppet al økonomisk støtte til partiet,« fortæller Thanasis Kampagiannis, der er advokat og anklager i retssagerne mod Gyldent Daggry.

EU ændrede ellers retningslinjerne i 2014 sådan, at parlamentariske grupper, som ikke levede op til EUs fundamentale menneske­rettighedsprincipper, ikke ville modtage støtte. Men ifølge det svenske medie og antiracistiske bevægelse Expo, som overvåger højreekstreme og nazistiske grupper, er millioner af kroner alligevel strømmet til det europæiske parti Alliance for Peace and Freedom og en tilknyttet fond kaldet Europa Terra Nostra, som blandt andet rummer de tre EU-parlamentarikere fra Gyldent Daggry.

Da Alliance for Peace and Freedom samtidig er repræsenteret nationalpolitisk i flere lande, giver det mulighed for at danne et europæisk parti, som kan få støtte til oplysningsarbejde og arrangementer.

Nye regler kan løse problemet

Knap 4,5 millioner kroner er, ifølge Expo, indtil nu gået i støtte til det europæiske parti og fonden – ud over løn til Gyldent Daggrys medlemmer af Europa-Parlamentet.

Men i december sidste år indførte EU igen strammere retningslinjer, der skal gøre det så godt som umuligt for Gyldent Daggry at modtage støtte. Partiet vil nemlig fremover skulle stille en bankgaranti, som de ikke forventes at kunne leve op til.

Grækenlands EU-talsmand, Constantinos Tsoutsoplides, forklarer, at Gyldent Daggrys medlemmer er blevet finansieret efter deres rettigheder ligesom alle andre EU-parlamentarikere:

»Gyldent Daggry er medlemmer af EU-­parlamentet – og derfor har det været enormt svært at fratage dem deres støtte,« fortæller han og henviser til, at de nye regler fra 2016 for første gang vil kunne bremse EU-støtten til partiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.