Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mord på arkæolog bryder endnu en grænse for ondskaben i Syrien

Islamisk Stats halshugning af den ypperste kender af den historiske by Palmyra er det seneste bevis på umenneskeliggørelsen af den syriske borgerkrig.

Islamisk Stats flag vajer over et antikt romersk teater i den historiske syriske ruinby Palmyra, som har været en del af IS’ terrorregime siden maj. I denne uge varslede bevægelsens brutale halshugning af den 82-årige arkæolog og Palmyra-kender, Khaled al-Asaad (lille billede), om, at vi trods de mange uhyrligheder endnu ikke har set det værste i den syriske borgerkrig.
Islamisk Stats flag vajer over et antikt romersk teater i den historiske syriske ruinby Palmyra, som har været en del af IS’ terrorregime siden maj. I denne uge varslede bevægelsens brutale halshugning af den 82-årige arkæolog og Palmyra-kender, Khaled al-Asaad (lille billede), om, at vi trods de mange uhyrligheder endnu ikke har set det værste i den syriske borgerkrig.

LONDON: Situationen kan fortsat blive værre i Syrien. Hvis nogen var i tvivl, er halshugningen, og drabet på den 82-årige, internationalt anerkendte arkæolog Khaled al-Asaad i den historiske ruinby Palmyra endnu et bevis på trøstesløsheden.

Det brutale mord begået i form af en offentlig henrettelse under Islamisk Stats terrorregime fandt angiveligt sted tirsdag.

Drabet har skabt et glimt af international opmærksomhed ind i den daglige tragedie, der er blevet syrernes hverdag. Et faktum, der blev yderligere understreget for hele verden ved søndagens luftbombardement i Damaskus-forstaden Douma, hvor flere end 100 blev dræbt og dobbelt så mange sårede ifølge lokale kilder, der siger, at det syriske regimes luftangreb blev rettet direkte mod civile.

Selv om grænsen for ondskab og håbløshed for længst synes at være nået i Syrien, bygger hver ny rædsel oven på tidligere uhyrligheder.

Arkæologen Asaad bliver hyldet og mindet af kolleger og beundrere over hele verden, der erklærer, at hans enorme viden opbygget gennem utrættelig energi og entusiasme i årtier var selve nøglen til Palmyra og de mange historisk uvurderlige vidnesbyrd fra det romerske imperium og andre kulturer i knudepunktet på den forhistoriske »Silkevej«.

»Han tilskyndede og banede vejen for forskning, udgravning og restaurering og gjorde det samtidig tilgængeligt for turister som helt sikkert et af de mest imponerende og uforglemmelige arkæologiske steder i verden,« skriver vennen Jonathan Tubb fra British Museums afdeling for Mellemøsten i mindeord The Guardian.

Nægtede at forråde Palmyra

Asaad står bag bogudgivelser, der er blevet den autoriserede guide til Palmyra, og en af hans seks sønner og fem døtre, datteren Zenobia, er opkaldt efter en lokal hersker, der i det tredje århundrede udfordrede Rom. Zenobias mand kalder Asaads død et uerstatteligt tab for Palmyra. Han siger også til AP, at Asaad siden 1954 har været medlem af Syriens regerende Ba’ath-parti.

Det betyder ikke, at den engagerede arkæolog er blevet sat i forbindelse med regimets mangeårige undertrykkelse og overgreb mod landets befolkning.

Ifølge oplysninger, der er sluppet ud fra Palmyra, blev Asaad myrdet efter at være blevet tortureret gennem længere tid, fordi han nægtede at vise hen til arkæologiske skatte, der blev gemt væk, da Islamisk Stat i maj rykkede ind og besatte området.

Begrundelsen for drabet er som sædvanlig meningsløs for alle, der ikke følger Islamisk Stats ekstremistiske ideologi.

Offentliggørelsen af et billede, der angiveligt viser Asaads halshuggede og mishandlede lig hængt op i en mast midt i Palmyra, passer ind i mønsteret for en »PR-strategi« med at vise drab begået så brutalt og barbarisk som muligt.

Terroreksperter mener, at formålet er at skabe frygt, imponere sympatisører og udvise tydelig foragt for alt »uislamisk«.

Palmyra passer perfekt til formålet. Stedet spiller ikke nogen militærstrategisk rolle, men har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1980.

Alle begivenheder ved ruinerne bliver ydermere til tydelig tilfredshed for terrorgruppens ledere set som en udfordring af verdenssamfundets globale værdier.

»De dræbte ham, fordi han ikke ville forråde sit tætte forhold til Palmyra,« siger UNESCOs generalsekretær, Irina Bokova, i en erklæring med en stærk fordømmelse af drabet.

»Hans gerning vil leve meget længere end, hvad disse ekstremister vil opnå. De myrdede en stor person, men de vil aldrig kunne bringe historien til tavshed.«

Syriske skatte til salg i London

UNESCO og andre internationale organisationer har tidligere kritiseret, at mange arkæologiske skatte fra Syrien og Irak finder vej til samlere og antikvitetshandlere i Vesten. Avisen The Guardian tog for nylig en ekspert med rundt i butikker i London, hvor man kunne finde genstande fra området frit fremme på hylderne, og hvor sælgerne ikke kunne gøre rede for oprindelsen. I det syriske oprørs første år blev plyndringer af arkæologiske udgravninger angiveligt begået af både bander i oprørskontrollerede områder og andre steder af folk med tilknytning til det syriske regime.

Nu siger FN, at udplyndringen foregår »systematisk« i områder kontrolleret af Islamisk Stat, og satellitbilleder tyder på, at en lang række nye udgravninger er sat i gang. Nogle eksperter anslår, at salg af antikviteter næst efter olie er Islamisk Stats største indtægtskilde.

Det bliver værre og værre

Det internationalt opsigtsvækkende drab på Asaad og og massakren i Damaskus-forstaden Douma har understreget situationen for de omkring 22 millioner syrere, hvoraf flere end 11 millioner ifølge FN er på flugt internt og uden for landets grænser.

»Jeg er fuldstændig forfærdet over den totale ligegyldighed over for civile liv udvist af alle parter i den her konflikt,« sagde FNs humanitære chef, Stephen O’Brien, tidligere på ugen, da han var i Syrien for første gang siden sin udnævnelse i maj.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch opfordrede torsdag FNs Sikkerhedsråd til at vedtage en våbenembargo mod den syriske regering som følge af angrebet på Douma samt at blokere for militær assistance til oprørsgrupper og alle andre involveret i omfattende overgreb mod civile.

»Sikkerhedsrådet bør også få Den Internationale Straffedomstol til at se på situationen i Syrien,« lyder det i erklæringen.

Der er nok at tage fat på. Ved domstolen i Haag ville Islamisk Stats mord på arkæologen i Palmyra være endnu en af utallige mulige sager om krigsforbrydelser begået under borgerkrigen i Syrien.

Og alt peger i øjeblikket imod, at det vil blive meget værre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.