Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Monsieur »anti-euro« i modvind

Marine Le Pens nederlag ved det franske præsidentvalg splitter Front National, hvor næstformand Florian Philippot truer med at danne et nyt parti, hvis der skrues ned for modstanden mod euroen og EU.

AFP PHOTO / ALAIN JOCARD
AFP PHOTO / ALAIN JOCARD

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Er historien om Marine Le Pens 40 pct. af stemmerne ved det franske præsidentvalg for et par uger siden, at hun har bragt sit parti et langt skridt tættere på at erobre Élysée-palæet? Eller forpassede Front National-lederen tværtimod en måske enestående chance? Og hvis det sidste er tilfældet, hvad var det så, der gik galt?

Spørgsmålene har revet og flået i det højre­nationale parti lige siden, nederlaget var en kendsgerning. Og centralt i en åbenlys magtkamp står den hidtil »urørlige« næstformand og meningsmålingsguru, Florian Philippot.

Det lignede hans værk, da Le Pen allerede på valgaftenen bebudede »dyb transforma-tion« af partiet og mere end antydede en snarlig navneforandring. Når »kun« 11 millioner franskmænd havde stemt på Front National-lederen, var det fordi, det belastede brand fortsat skræmmer mange potentielle vælgere væk, lød analysen. Og kun hvis de seneste års bevidste afdæmoniseringsproces føres til ende, bliver partiet regeringsdueligt.

Mange ledende medlemmer har imidlertid set skeptisk til, mens Le Pen, opmuntret af sin næstformand og massiv fremgang ved en række lokal- og regionalvalg, skubbede traditionelle mærkesager i baggrunden til fordel for radikaliseret EU-modstand med »venstre­snoede« undertoner. Og efter at strategien har vist sig, om ikke forkert så i hvert fald utilstrækkelig, er Philippot-linjen kommet under massiv beskydning.

Mens nogle kritiserer, at der er blevet talt for lidt om emner som familieværdier, skatte­tryk, national identitet og sikkerhed, pointerer andre, at den frontale modstand mod euroen og EU generelt er en afgørende fejl.

I den forløbne uge afskrev en af arkitekterne bag Front Nationals økonomiske politik, Bernard Monot, over for den britiske avis The Telegraph muligheden for et »Frexit«, fordi partiet »har taget det franske folks budskab (ved stemmeurnerne) til efterretning«. Og dagen efter kædede en anden partiøkonom Jean-Richard Sulzer i et interview med Le Figaro kursændringer i spørgsmålet om euro-exit sammen med en direkte kritik af Philippot.

Kærlighed ved første blik

Front Nationals indtil for nylig indiskutable chefideolog har imidlertid ikke tænkt sig at give køb på sin hjertesag om generobring af Frankrigs økonomiske suverænitet. Forleden stiftede han under det sigende navn »Les Patriotes« en bevægelse, der – i første omgang inden for rammerne af partiet – skal stå vagt om europolitikken. Et initiativ, der af mange opfattes som et slet skjult afpresningsforsøg mod Marine Le Pen.

Partilederen og hendes næstformand har ellers været så godt som uadskillige, siden de – i politisk forstand – faldt for hinanden under et middagsselskab i 2009. Den blot 28-årige Philippot var på udkik efter et ståsted, der passede til hans rabiate »suverænisme«, og fandt det »i favnen« på en Le Pen, der på det tidspunkt endnu ikke havde overtaget ledelsen af Front National fra sin far, Jean-Marie.

Hun blev på sin side betaget af det knivskarpe intellekt hos den unge mand med eksamen fra den franske elites foretrukne rugekasse, L’École nationale d’administration. At han oven i købet var ekspert i meningsmålinger, som også Le Pen er storforbruger af, fuldendte »the perfect match«.

Det er – vil selv Philippots argeste modstandere givetvis medgive – især deres samarbejde, som har ført Front National ud af ghettoen på den yderste højrefløj og gjort partiet til et alternativ for skuffede venstrefløjsvælgere. Men noget tyder på, at det uventet dårlige resultat ved præsidentvalget efter årelang ubrudt fremgang har ødelagt kemien mellem de to.

I hvert fald sendte Marine Le Pen mandag i et interview med radiostationen France Info sin næstformand et lidt kryptisk, men ikke desto mindre umisforståeligt signal om at stikke piben ind.

»Hvis Front National-sympatisører beslutter at forlade partiet; hvis han (Philippot) ikke længere finder forståelse for sine overbevisninger, så vil det være op til hans æresfølelse,« pointerede partilederen.

Med andre ord. Hvis der bliver for meget ballade, står døren åben. Fortsættelse følger efter valget til nationalforsamlingen om et par uger og, ikke mindst, når Front National omkring årsskiftet afholder partikongres.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.