Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Mødet med mullaherne og moneterne

Den danske udenrigsminister fik en varm velkomst i Teheran, hvor iranske såvel som danske erhvervsfolk ser frem til dagen, hvor samhandelen med de 80 millioner iranere kan flyde frit.

Udenrigsminister Kristian Jensen mødte under sin rundrejse i Mellemøsten blandt mange andre sin iranske kollega, udenrigsminister Javad Zarif.
Udenrigsminister Kristian Jensen mødte under sin rundrejse i Mellemøsten blandt mange andre sin iranske kollega, udenrigsminister Javad Zarif.

TEHERAN/DOHA: Man kan ikke anklage Danmarks udenrigsminister for at trille tommelfingre. Natten til i går kom Kristian Jensen (V) hjem fra fire dages diplomatisk maratonløb, hvor han har talt Danmarks interesser i både Iran og Qatar.

Dansk erhverv har en del interesser i den rige golfstat – ikke mindst Maersk Oil, der håber på at forny sin licens til at drive Al Shaneen-feltet, der tegner sig for 40 procent af Qatars olieproduktion. Aftalen udløber i 2017.

Især Iran nyder netop nu bred bevågenhed fra danske virksomheder, der drømmer om at få adgang til det iranske marked og dets knap 80 millioner forbrugere. Det kan ske, når størstedelen af sanktionerne løftes, efter at det i sommer lykkedes at indgå en atomaftale.

Danskere og iranere venter på den store dag

»Implementation Day«, kalder man dagen, hvor det iranske marked atter skal være frit. Danske erhvervsfolk i Iran og deres værter får julelys i øjnene, hver gang talen falder på det, som alle håber – og de fleste forventer – vil ske i anden halvdel af januar.

Derfor fik udenrigsministeren da også en varm velkomst trods det kolde januarvejr i Teheran, og hans kortege susede gennem byen fra den ene iranske toppolitiker til den anden, mens en handelsdelegation på 58 danske selskaber flittigt udelte visitkort og netværkede med iranske forretningsfolk under sloganet »Iran is the next big thing«.

I sagens natur bar samtlige danske kvinder tækkelige tørklæder, mens omkring halvdelen af deres mandlige kolleger benyttede lejligheden til at lade slipset blive hjemme, Persian style.

Men selv om forventningens glæde var stor, var der en række mindre appetitvækkende emner, som udenrigsministeren ikke kunne undgå at bringe på bane i de overdådige iranske regeringsbygninger. Her mødte han blandt mange andre sin kollega, udenrigsminister Javad Zarif, præsident Rouhani og tidligere præsident Akbar Rafsanjani. Han bestrider i dag det magtfulde hverv som formand for Fremskyndelsesrådet og viceformand for Ekspertforsamlingen, der vælger landets religiøse leder.

Rafsanjani tog pænt imod, men fremstod som indbegrebet af en religiøst konservativ iraner, som han sad tilbagelænet i stolen, indhyllet i sine rober og groft sagt sammenlignede Islamisk Stats, Saudi-Arabiens og Vestens »forsøg på at styrte det iranske styre lige siden den islamiske revolution i 1979«.

Der blev på møderne blandt andet talt om menneskerettigheder, krigene i Syrien og Yemen og om bekæmpelse af Islamisk Stat. Sidstnævnte er det shiamuslimske Iran helt med på, men der må siges at være noget af et spænd mellem danske og iranske interesser for Syriens fremtid. Eksempelvis udtalte Rafsanjani, at det vil være helt umuligt at forbedre situationen i landet uden Hizbollah til at smide terroristerne på porten.

På mange måder er den tidligere præsident et godt eksempel på, hvordan Iran har bevæget sig samtidig med, at landet stadig er milevidt fra den danske opfattelse af, hvordan et samfund bør være.

Akbar Rafsanjani var landets præsident 1989-1997 og stod for en betydelig mere konservativ kurs end præsident Rouhani, der kom til magten i 2013. Rafsanjani er, som det fremgår, ikke blevet synderlig mildere med årene. Heller ikke Rouhanis forgænger, Mahmoud Ahmadinejad, var reformernes mand, og som Kristian Jensen siger det, kunne den kommende fjernelse af sanktionerne mod Iran ikke være sket, før en mand som Rouhani kom til magten.

Spørgsmålet er så, om Rouhani formår at holde de højrereligiøse kræfter fra præsidentposten, når Iran går til valg om halvanden måned. Der er flere kandidater, der ønsker at opstille end nogensinde før, men de skal alle godkendes af Vogternes Råd, der ikke just er kendt for at råbe hurra for moderne udvikling.

Voldsomt pressede olieressourcer

Hvis Implementation Day finder sted inden valget, og alt går, som det skal, med udenlandsk samhandel til følge, vil præsident Rouhani kunne fremhæve det som bevis på, at hans reformvenlige kurs er lige netop det, der skal til for at rette op på Irans økonomi, der trods landets olieressourcer har lidt voldsomt under de seneste små ti års reformer.

Ved seneste valg vandt Rouhani en overbevisende sejr, og det lader til, at ønsket om en mere forsonlig tilgang til omverden er udbredt – ikke mindst blandt den bedst uddannede del af befolkningen.

Men Iran er stadig Iran. Man kan ikke gå ind i et lokale uden at se ayatollah Khomeini kigge strengt ned på én, mens den nuværende ayatollah, Khamenei, ser noget venligere ud på billedet ved siden af. Husgavlene er ofte prydet med propaganda-malerier af martyrer, og da det sunnimuslimske Saudi-Arabien sidste lørdag henrettede 47, deriblandt det shiamuslimske koryfæ Nimr al-Nimr, tog det ikke mange timer, inden hans billede prydede plakater vidt og bredt med oplysningen om, at han var blevet gjort til martyr af den forhadte fjende, Saudi-Arabien, som Iran i stigende grad kæmper en stedfortræderkrig med, ikke mindst i Irak og Syrien.

Som bekendt blev henrettelserne efterfulgt af folkemængdens angreb på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran samt konsulatet i Mashhad. Dette medførte international fordømmelse, og konflikten er ikke kølnet siden.

På et tidspunkt, hvor de reformvenlige kræfter i Iran kæmper for at åbne landet mod omverden for at forbedre dets ry og økonomi, kan en eskalerende konflikt i værste tilfælde gå ud over begge dele og betyde fortsatte sanktioner og flere af mullahernes mørkemænd på magten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.