Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Møde i russisk kloster vækker håb i Ukraine

For første gang i 14 måneder vil de krigende parter i Østukraine udveksle fanger. Der er grøde i de ellers dybfrosne forhandlinger om »Europas glemte krig«.

Putins støtte til en fangeudveksling er blevet positivt modtaget i Ukraine. Spørgsmålet er, om en udveksling kan få gang i de fastlåste forhandlinger. På billedet ukrainske krigsfanger i Østukraine. Foto: EPA
Putins støtte til en fangeudveksling er blevet positivt modtaget i Ukraine. Spørgsmålet er, om en udveksling kan få gang i de fastlåste forhandlinger. På billedet ukrainske krigsfanger i Østukraine. Foto: EPA

Der er intet nyt fra fronten i Østukra­ine. De stridende parter sender stadig skudsalver hen over den hullede stribe ingenmandsland, der skiller dem ad. I nattetimerne får artillerigranater stadig ruderne til at klirre, selv om de tunge våben har været forbudt nær kontaktlinjen, siden den seneste fredsaftale blev underskrevet for snart tre år siden.

Våbnene er der stadig. De internationale observatører fra OSCE melder i deres seneste døgnrapport om 600 overtrædelser af våbenhvilen og flere end 60 kampvogne og talrige andre militærkøretøjer nær den kontaktlinje, der skærer sig ned gennem de østlige Ukraine.

Dette koster igen og igen civile liv. I oktober blev fem civile dræbt og 19 såret. Alligevel har frontlinjen ikke rykket sig en tøddel de seneste to og et halvt år i en konflkt, der har kostet over 10.000 dræbte.

Samme tragiske stilstand har længe betegnet de politiske relationer mellem Rusland og Ukraine. Men forleden affødte en usædvanlig ordveksling i et russisk kloster langt fra frontlinjen et glimt af håb om et skred i de fastlåste positioner.

På et møde blandt de gyldne ikoner på Veskresenskij-klostret uden for Moskva mødtes Vladimir Putin med den Kreml-tro ukrainske rigmand Viktor Medvetjuk. Medvetjuk, der regnes for en uformel budbringer mellem de to lande, bad om hjælp til at organisere den første fangeudveksling mellem parterne i mere end et år.

Putin nikkede for rullende kamera. Han lovede at tage kontakt til separatistlederne i Østukraine. Et døgn senere meddelte Kreml, at de to krigsherrer bakkede op om ideen i en telefonsamtale med Putin.

Især det sidste var usædvanligt. Den russiske præsident har siden konfliktens begyndelse i 2014 holdt de russisk-støttede oprørsledere ud i strakt arm for symbolsk at understrege, at Rusland ikke officielt er part i krigen.

»Det er i høj grad enestående. Men det viser, at han ønsker at vise velvilje,« mener den russiske udenrigsanalytiker Fjodor Lukjanov.

Putins intervention illustrerer dog også, at konflikten for alvor er begyndt at slide på Rusland, siger den tyske analytiker og journalist Nikolaus Twickel, der har arbejdet for OSCE i det oprørskontrollerede Donetsk. Presset er først og fremmest økonomisk. I oktober rapporterede den russiske avis RBK, at landets finansministerium overvejer at skære i støtten til det separatistiske områder i Ukraine, fordi der er brug for pengene på hjemmefronten.

»Den økonomiske situation i Østukraine er den alvorligste akilleshæl for Rusland. Derfor kan man godt antage, at den russiske position vil blive mere fleksibel, som tiden går,« siger Nikolaus Twickel, der analyserer konflikten for organisationen Civilmonitoring.org.

Fangeudveksling som katalysator

Uanset baggrunden har Moskvas støtte til en fangeudveksling fået en positiv modtagelse i Ukraine. Her er tilfangetagne soldater i oprørernes fængsler et voksende problem for den ukrainske præsident Petro Porosjenko. Spørgsmålet er så, om en fangeudveksling – der ventes før jul - kan skubbe gang i andre dele af de fastlåste forhandlinger. Herunder ideen om en international fredsbevarende styrke.

I hvert fald er mødefrekvensen stigende. I sidste uge mødte Putins Ukraine-udsending for tredje gang USAs nyudpegede repræsentant for at drøfte emnet.

De fredsbevarende soldater var oprindeligt et ukrainsk krav, indtil ideen i september også blev omfavnet af Putin. Parterne er dog rygende uenige om mandatet. Ukraine ønsker styrker med fuld adgang til de oprørskontrollerede områder herunder den pivåbne østgrænse, hvorfra oprørerne modtager våben og forsyninger. Rusland ønsker en mobil styrke, der beskytter de nuværende observatører.

»Der er forskellige positioner, men Rusland ønsker ikke at miste denne mulighed for at bevæge sig fremad,« siger Fjodor Lukjanov til Berlingske.

Andre er mindre optimistiske.

»Det er meningsløst at tale om fredsbevarende styrker, når der ikke er en fred at beskytte,« siger Nikolaus Twickel.

Samtidig har års militærkonflikt polariseret borgere på begge sider af kontaktlinjen, hvilket nu gør en mulig reintegration af områderne i Ukraine yderst vanskelig.

»For Rusland er problemet ikke bare finansiering, men at man har skabt et enormt politisk rod, hvor en stor del af befolkningen i disse områder i dag er anti-ukrainske. Det er et dilemma for Putin, hvis man ikke længere vil betale for at holde dem kørende,« siger Twickel.

Parterne står da også milevidt fra hinanden i sagen, forklarede den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, i går efter møder med kolleger fra Rusland og Ukraine i den hviderussiske hovedstad, Minsk.

Her var intet nyt fra forhandlingsbordet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.