Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mistænkt mand bag drab på svensk FN-ekspert er anholdt

En svensk FN-ekspert blev fundet i en massegrav i Den Demokratiske Republik Congo i slutningen af marts.

Den 36-årige svensker, Zaida Catalán, blev fundet i slutningen af marts i en massegrav sammen med en amerikansk kollega ved navn Michael Sharp og en congolesisk tolk. Scanpix/Bertil Ericson
Den 36-årige svensker, Zaida Catalán, blev fundet i slutningen af marts i en massegrav sammen med en amerikansk kollega ved navn Michael Sharp og en congolesisk tolk. Scanpix/Bertil Ericson

En mand, der er mistænkt for at være indblandet i drabet på en svensk FN-ekspert i Den Demokratiske Republik Congo, er blevet anholdt.

Det oplyser general Joseph Ponde fra militærets anklagemyndighed til nyhedsbureauet Reuters.

Han betegner den anholdte som en oprører.

Den 36-årige svensker, Zaida Catalán, blev fundet i slutningen af marts i en massegrav sammen med en amerikansk kollega ved navn Michael Sharp.

Det ene lig var blevet halshugget. Men det er uvist, hvem af dem, der var blevet halshugget.

De to FN-eksperters congolesiske tolk og tre congolesiske motorcyklister, som ledsagede dem, er endnu ikke blevet fundet, oplyser FN ifølge Reuters.

De blev alle blevet bortført 12. marts. De to FN-eksperter havde fået til opgave undersøge mistanker om, at congolesiske soldater havde begået krigsforbrydelser.

De skulle desuden overvåge sanktionerne mod DRCongo og rapportere tilbage til FN's Sikkerhedsråd.

Da den svenske statsminister, Stefan Löfven, havde modtaget nyheden om Zaida Cataláns død, var det med sorg og bestyrtelse, udtalte han.

- Hun var der som humanitær ekspert for FN for at styrke fredsindsatsen i landet. Det er en afgørende opgave for at kunne skabe øget sikkerhed i hele regionen.

Også FN's generalsekretær, António Guterres, sendte dengang tanker til de dræbtes familier og kolleger.

- Michael og Zaida mistede livet, mens de forsøgte at forstå årsagerne til konflikten og usikkerheden i DRCongo med henblik på at bringe fred til landet og folket, udtalte han.

Myndighederne arresterede to personer, men det lykkedes den anden at flygte.

De fire fængselsbetjente, der skulle bevogte den undslupne fange, er derfor også blevet anholdt, oplyser Joseph Ronde til Reuters.

Det område, som FN-eksperterne arbejdede i, har været præget af vold, siden regeringsstyrker i august dræbte en lokal militsleder, der har gjort oprør mod præsident Joseph Kabilas regering

Hundredvis af mennesker er døde i de efterfølgende uroligheder.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.