Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mistænkt bombemand i Austin er død - kan have sprængt sig selv i luften

Manden, der den seneste tid har skabt skræk og rædsel med pakkebomber i Austin, har onsdag morgen dansk tid sprængt sig selv i luften efter intens politijagt. Det skriver flere lokale medier.

Politiet rykkede i går ud til en sjette eksplosion i Austin. Det viste sig dog at være et brandapparat, og det lokale politi meddelte efterfølgende, at eksplosionen ikke var forbundet til de andre.
Politiet rykkede i går ud til en sjette eksplosion i Austin. Det viste sig dog at være et brandapparat, og det lokale politi meddelte efterfølgende, at eksplosionen ikke var forbundet til de andre.

Den mand, der mistænkes for at stå bag en række bombeangreb i den amerikanske storby Austin i delstaten Texas, meldes nu død.

Det skriver Ritzau på baggrund af TV-stationen KEYE-TVs oplysninger.

Ifølge oplysningerne var den mistænkte på flugt fra politiets specialstyrker, der nærmede sig hans bil.

Politiet skød mod bilen, men den mistænkte udløste en bombe og sprængte sig selv i luften. Det skriver flere lokale medier.

Politichef Brian Manley oplyser, at der er tale om en 24-årig hvid mand. Hans navn er endnu ikke offentliggjort.

Flere rapporterer, at politiet er massivt til stede i området. Politiet skriver også på Twitter, at de har affyret skud på en af hovedvejene omkring Austin. Det fremgår dog ikke, om skyderiet har forbindelse til den mistænkte bombemand.

Den mistænkte gerningsmand har været eftersøgt siden 2. marts. Han er mistænkt for at stå bag fem forskellige bombeeksplosioner, der har dræbt to og såret flere i Austin.

Tidslinje

Det hele begyndte 2. marts 2018, da den første pakkebombe eksploderede hjemme ved en 29-årig mand i Austin, der døde ved eksplosionen.

12. marts døde en 17-årig dreng efter at have hentet en pakke på dørtrinet til sit hjem i kvarteret Windsor Park. Hans 40-årige mor blev alvorligt såret ved hændelsen.

Senere samme dag (12. marts) holdt politichef Brian Manley pressemøde om drabet på den 17-årige. Samtidig med pressemødet eksploderede endnu en bombe. Det var igen en pakkebombe, der denne gang sårede en ældre kvinde i kvarteret Montopolis.

Dusøren for oplysninger, der kan føre til anholdelse af gerningsmanden, var på daværende tidspunkt sat til 50.000 amerikanske dollar - svarende til ca. 300.000 danske kroner.

18. marts blev to unge mænd i begyndelsen af 20erne såret ved endnu en eksplosion i Austin. Denne gang var eksplosionen forårsaget af snubletråd, der var spændt henover fortovet. Politichefen Brian Manley sagde efterfølgende, at bomben med snubletråd viste »evner på et andet niveau«.

Indtil dette tidspunkt var politiets teori hadforbrydelser, da alle ofre enten var af latin- eller afroamerikansk afstamning, men der blev sået tvivl om motivet, da snubletråden ramte to hvide mænd.

Dusøren på gerningsmanden blev efterfølgende hævet til 115.000 amerikanske dollar - svarende til ca. 700.000 danske kroner.

20. marts eksploderede den femte pakkebombe på et FedEx-postcenter ved byen San Antonio i Texas. En ansat blev lettere såret. Ifølge politiet var pakken adresseret til Austin.

Senere samme dag blev der fundet endnu en pakkebombe på et FedEx-postcenter. Denne gang tæt på lufthavnen i Austin. Det var den første bombe, der blev fundet, før den eksploderede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.