Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister i DRCongo erklærer gul feber-epidemi med fem døde

Blandt andet hovedstaden er ramt af epidemi med gul feber, oplyser sundhedsmyndighederne i DRCongo.

Kinshasa. En epidemi med gul feber er brudt ud i flere områder af DRCongo, oplyser landets sundhedsminister.

De ramte områder er Kinshasa, Kongo Central og Kwango.

Der er registreret 67 tilfælde af gul feber siden udbruddets start, siger ministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Fem personer er døde af virussygdommen.

I maj sagde Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at et udbrud af den livsfarlige sygdom i Angola og DRCongo er alvorligt.

Men der var på daværende tidspunkt ingen grund til at slå alarm, lød det.

Gul feber, der har en høj dødsrate, har allerede bredt sig til Kenya og Kina. Der er også et udbrud i Uganda, der dog ikke kan kobles sammen med det i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

Frygten er, at den myggebårne sygdom kan gå i udbrud i storbyer i Asien og Afrika.

I mange dele af Afrika er det blot en lille andel af befolkningen, der er vaccineret mod gul feber, selv om vaccinen er relativt billig og meget effektiv.

Store vaccinationsprogrammer er dog iværksat i blandt andet Angola.

Symptomerne på gul feber er pludselig feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, kvalme og opkast.

Gul feber forekommer i store dele af Afrika og Sydamerika. Sygdommen er i familie med denguefeber og zikavirus. Det er den samme myg, der kan bære de tre sygdomme fra menneske til menneske.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.