Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Afghanerne flygter mest af økonomiske grunde

Det høje antal afghanere, der søger mod Europa, skyldes mere økonomi end dårlig sikkerhed, fastslår Afghanistans viceudenrigsminister, der vil samarbejde med Europa, så hans landsmænd vender retur.

Udenrigsminister Kristian Jensen og Afghanistans viceudenrigsminister Hekmat Khalil Karzai lader sig fotografere efter deres samtale torsdag d. 9 juni 2016 i Udenrigsministeriet og umiddelbart inden offentliggørelsen af Afghanistan rapporten. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
Udenrigsminister Kristian Jensen og Afghanistans viceudenrigsminister Hekmat Khalil Karzai lader sig fotografere efter deres samtale torsdag d. 9 juni 2016 i Udenrigsministeriet og umiddelbart inden offentliggørelsen af Afghanistan rapporten. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)

Det er i højere grad ønsket om en bedre tilværelse end dårlig sikkerhed, der får afghanerne til at søge mod Europa.

Det fastslår Afghanistans viceudenrigsminister, Hekmat Karzai, der netop har besøgt Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af en række evalueringer af Danmarks indsats i det krigsplagede land.

»De folk, der tager af sted mod Europa, gør det ikke rigtig på grund af sikkerheden, tror jeg. Det er mest af økonomiske grunde,« svarer ministeren uden tøven på spørgsmålet om, hvorfor så mange afghanere forlader deres land efter 13 år med en massiv vestlig militær støtte og bistand for milliarder og atter milliarder af dollar fra det internationale samfund.

Udlægningen fra den afghanske minister er opsigtsvækkende, fordi den strider mod den gængse opfattelse af, at afghanerne flygter fra en væbnet konflikt, der er blevet endnu mere blodig for de civile efter USAs og NATOs tilbagetog ved udgangen af 2014.

Ifølge FN kostede krigen mellem den afghanske regeringshær og Taleban-oprørerne sidste år det største antal civile livet, siden FN begyndte at opgøre tabstallet i 2009.

Men Hekmat Karzai understreger, at billedet af et Afghanistan, hvor der er krig ved hvert gadehjørne, er forkert.

»Mange af de afghanere, der forlader landet, tilhører middelklassen. De er uddannede, og det er en af de største bedrifter i Afghanistan – at vi har fået denne middelklasse og en elite af unge uddannede. Nu drager de så til Europa efter bedre økonomiske muligheder. De bruger alle hele deres opsparing på at komme til Europa for at finde et bedre arbejde, men husk, at de i mange tilfælde ikke vil kunne finde disse job, så vi arbejder med vore internationale partnere på at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, når de vender tilbage,« siger den afghanske viceudenrigsminister, der, hvis efternavnet lyder bekendt, er fætter til landets forhenværende præsident Hamid Karzai.

En cocktail af det hele

Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, der i årevis har arbejdet med bistandsprojekter i Afghanistan, er enig i, at afghanerne flygter fra fattigdom. Men der er bestemt også mange andre årsager, understreger han. Helt overordnet at afghanerne har svært ved at se en fremtid i deres eget land.

»Det er så at sige en cocktail af det hele – Taleban-oprørerne, dårlig sikkerhed, manglende støtte fra Vesten, en svag regering og fattigdom,« mener Kim Hartzner.

Sidste år udgjorde afghanerne den næststørste flygtningegruppe i Europa efter asylansøgerne fra Syrien, og i Danmark kan en såkaldt økonomisk flygtning ikke få asyl, hvis vedkommende ikke kan overbevise udlændingemyndighederne om, at han/hun er personligt forfulgt i sit hjemland. Ifølge Udlændingestyrelsen er anerkendelsesprocenten for de afghanske asylansøgere da også lavere end for asylansøgere fra eksempelvis Syrien, Somalia og Eritrea.

I 2014 fik 37 procent af afghanerne medhold, mens det sidste år var henholdsvis 42 procent, 55 procent og 45 procent i årets tre første kvartaler. I de tre sidste måneder af 2015 var det under hver fjerde, der fik asyl. Tallene for de første måneder af 2016 er fortsat ikke offentlige.

Arbejdsløs efter NATOs exit

Til en vis grad kan Europa takke sig selv for de mange afghanske migranter, mener Hekmat Karzai. For mange af de afghanere, der søger mod Europa, har arbejdet for de internationale styrker eller en af de mange internationale organisationer til en løn, som de afghanske myndigheder ikke kan matche. Og nu, hvor USA og NATO har trukket kamptropperne hjem, er de arbejdsløse. I hvert fald kan de ikke finde job til den løn, de fik af deres udenlandske arbejdsgivere.

»Lad mig give et eksempel,« siger den 42-årige viceudenrigsminister. »I 2012, 2013 og 2014 brugte alene USA mere end ti milliarder dollar om året på forskellige projekter i Afghanistan – eksempelvis infrastruktur. Nu er det meste af denne bistand forsvundet, og det samme er alle de job, som projekterne kastede af sig, og som gav et stort antal afghanere en indtægt. Nu er de arbejdsløse ligesom alle de afghanere, der havde et job relateret til det store antal udenlandske soldater i Afghanistan. På et tidspunkt havde alene USA jo 100.000 soldater i Afghanistan,« siger Hekmat Karzai.

»Mange af disse afghanere blev aflønnet i dollar, og det kan vores regering ikke,« fortsætter ministeren. »Vi kan heller ikke betale en så høj løn. En offentligt ansat tjener mellem 300 og 350 dollar om måneden, mens en afghansk kok fik 500 dollar om måneden for at arbejde for en af de internationale organisationer. Deres chauffører tjente langt mere end mange af vore læger, og i stedet for at være kreative og finde ud af, hvad de kan arbejde med i Afghanistan, bliver de lokket af forskellige netværk til at tage til Europa og »få en bedre tilværelse«. Men desværre er det ikke et bedre liv, der venter dem i Europa – tværtimod er det ofte meget mere vanskeligt end det liv, de havde i Afghanistan. Så jo, vi vil gerne have disse folk tilbage De er et ekstremt vigtigt aktiv for os, og vi mister vigtige hjerner, unge talentfulde studerende, der er blevet kultiveret i de seneste 15 år. Men vi må være sikre på, at vi har nogle muligheder til dem, så de ikke vender tilbage til et Afghanistan, hvor de ikke har et håb. Der skal være et grundlag for en lysere fremtid, og her mener jeg, at vi afghanere og Europa må arbejde kreativt sammen,« siger den afghanske minister.

Hvad mener den afghanske regering om, at Danmark og de andre EU-lande vil straffe lande, der ikke samarbejder i forsøget på at begrænse strømmen af flygtninge og migranter?

»Det kan ikke være rigtigt at straffe et land, bare fordi folk forlader det. Eksempelvis er der rigtigt mange afghanere, der ikke tager til Europa fra Afghanistan, men fra Iran, hvor de har været flygtninge i årevis. Skal Afghanistan straffes for det? Vi skal i stedet samarbejde for at finde løsninger. Desuden vil forholdene i de lande, der bliver straffet ved at få mindre bistand, blive endnu værre og dermed vil endnu flere måske forlade disse lande. Så hvad vil I gøre? Omgive jer med store høje mure og bevæbnede vagter, så folk ikke kan kravle over? Er det Europa?« spørger ministeren.

Danmark og resten af EU vil også stramme tommelskruerne på de lande, der ikke vil tage afviste asylansøgere tilbage. Danske myndigheder har længe kritiseret Afghanistan for ikke at samarbejde. Hvad er status nu? Er Afghanistan parat til at tage imod afviste asylansøgere?

»Absolut. Vi har en MoU (Memorandum of Understanding, red.) indgået mellem Afghanistan og Danmark og UNHCR (FNs Flygtningeorganisation, red.), og den aftale giver jer ret til at sende disse folk tilbage. Det, vi understreger, er, at de – inden de sendes tilbage – har fået den rette sagsbehandling. Er det tilfældet, kan de sendes tilbage, og det sker jo faktisk også, og vi tager imod dem,« siger Hekmat Karzai.

Det bekræfter Rigspolitiet, der har ansvaret for at udsende afviste asylansøgere til deres hjemlande.

»Den 6. juni 2016 var der 119 personer i udsendelsesposition til Afghanistan, mens der ved årets begyndelse var 123 i udsendelsesposition til landet. Som det fremgår af udviklingen i antallet af personer i udsendelsesposition til Afghanistan, er det fortsat muligt at udsende personer til landet,« oplyser Rigspolitiet til Berlingske.

Også Udenrigsministeriet bekræfter, at der nu løbende udsendes afghanere. I 2015 blev 52 afghanere sendt retur, mens tallet for de første fire måneder af i år er 12.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.